Sygeplejersker får for lidt i løn i forhold til sammenlignelige mandsdominerede fag, og det skal der gøres noget ved politisk. Så klart er budskabet fra Gitte Raaby Møller, medstifter af Foreningen af Danske Sygeplejersker, i forbindelse med, at sygeplejerskerne og regionerne i dag mødes i Forligsinstitutionen for at forsøge at afværge en truende strejke. Det skriver dr.dk
Tidligere har man forsøgt at løse problemstillingen ved at nedsætte en kommission, der skulle se på lønningerne hos de enkelte faggrupper i det offentlige. Der lyder dog et stort nej tak til sådan en løsning fra Gitte Raaby Møller. Foreningen står bag en Facebook-gruppe med 20.000 medlemmer, og blandt medlemmerne af gruppen lyder det stort set enstemmigt: Der skal ske handling nu.
”Vi har siden 2010 fået nedsat kommissioner og fået lavet rapporter, og de bekræfter alle, at vi har et lønefterslæb. Derfor skal vi simpelthen have noget andet på banen nu”, fortæller hun.
Stor sandsynlighed for konflikt
Udmeldingen fra sygeplejerskerne kan gøre det særdeles svært at nå en aftale, inden strejken træder i kraft 21. maj. Det vurderer arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Laust Høgedahl.
”Hvis man ikke ønsker en kommission, men at man som minimum vil have en eller anden form for trepartsøvelse, så er konfliktniveauet steget betydeligt. Altså, der er en stor sandsynlighed for, at det her ender i en strejke”, siger han til dr.dk.
Sygeplejerske Gitte Raaby Møller er klar til at strejke.
”Jeg håber, at man så kan se, hvor vigtige vi er for samfundet. Vi har en livsvigtig funktion. Vi har en rolle, som skal lønnes med penge, og ikke med endnu en kommission eller med honninghjerter.”
Løsningen skal findes på Christiansborg
”De løsninger, man kan finde i Forligsinstitution, er noget, som ligger i 'den danske model', altså i overenskomstsystemet. Men den løsning, som man kalder på, skal komme fra Christiansborg. Så det er en vanskelig situation, som vi står overfor, og vi har ikke tradition for i Danmark, at vi spiller politiske løsninger ind, når man sidder rundt om forhandlingsbordet”, fortæller Laust Høgedahl.
Heller ikke hos Foreningen for Danske Sygeplejersker tror man på, at ligelønsspørgsmålet kan løftes ved forhandlingsbordet i Forligsinstitutionen.
”Vi ved jo, at det er svært. Det har været svært i de 52 år, vi har forhandlet. Vi har strejket fire gange og sendt flere strejkevarsler, og alligevel så har det ikke rykket på lønningerne”, siger Gitte Raaby Møller.
Lønkommission i 2008
Sidste gang sygeplejerskerne strejkede var i 2008. På baggrund af erfaringerne fra overenskomstforhandlinger blev der nedsat en lønkommission, der blandt andet skulle kortlægge, analysere og drøfte lønstrukturen i den offentlige sektor.
”Sygeplejerskerne har prøvet at få en kommission før. De ønskede en ligelønskommission, men endte med at få en generel lønkommission”, fortæller Laust Høgedahl.
Han mener, at sygeplejerskerne har lært af den seneste kommission.
”Man ved nu, at hvis man skal have noget konkret igennem, så er der størst sandsynlighed for det ved en konkret trepartsforhandling”, siger han.
Ikke kutyme med lønspørgsmål
Og netop en appel om trepartsforhandlinger har sygeplejerskerne sendt afsted. Der er dog ikke kutyme for, at der drøftes lønspørgsmål ved sådanne forhandlinger, og slet ikke for bestemte grupper. Således har både HK og Dansk Metal talt imod at bruge trepartsforhandlinger.
"Når der ikke er opbakning fra vennerne i fagbevægelsen, så er det utroligt svært at se, hvordan man kan få stablet en trepartsforhandling på benene", siger Laust Høgedahl.
