Foto: Shutterstock

Nyt initiativ: Virksomhedspraktik fordobles

Erhvervsliv

23/04/2021 10:26

Theis

Nyuddannede vil som et forsøg kunne komme i virksomhedspraktik dobbelt så længe som i dag. Forslaget udspringer af Partnerskabet for dimittender i arbejde, som torsdag har overleveret 22 idéer til, hvordan man kan få flere nyuddannede i job.

Flere nyuddannede begynder arbejdslivet med at være ledige, og coronakrisen har ikke gjort tingene lettere. Derfor vil regeringen som et forsøg give mulighed for, at ledige nyuddannede kan komme otte uger i virksomhedspraktik. Det er en fordobling i forhold til i dag.

Forsøget kommer efter indspark fra Partnerskabet for dimittender i arbejde, der er etableret for at få flere dimittender hurtigt i job. Forsøget skal køre halvandet år og skal træde i kraft, så hurtigt som det er muligt i forhold til genåbning af beskæftigelsesindsatsen og sundhedssituationen.

Forslaget er det første, der vil blive gennemført, ud fra det idékatalog, som Partnerskabet for dimittender i arbejde i dag har overrakt til regeringen. Der er i alt 22 forslag, som er inddelt i initiativer målrettet beskæftigelsesindsatsen, virksomheder og uddannelsesområdet.

Idéerne skal bruges som inspiration til regeringens videre arbejde og politikudvikling. I idékataloget er bl.a. også nævnt en støtteordning til virksomheder, hvor man kombinerer økonomisk støtte med mere rådgivning, og flere relevante studiejobs og projekter i samarbejde med virksomheder og organisationer under studietiden.

Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard:

"For mange nyuddannede begynder arbejdslivet med en kæberasler, for det er det, når man går for længe og ikke kan komme ud og bruge det, man har lært. Derfor har vi nedsat et partnerskab, som skal hjælpe med at gøre vejen kortere til første job. Og som et forsøg forlænger vi den periode man kan være i virksomhedspraktik som nyuddannet. Vi ved fra drøftelser i partnerskabet, at dimittender har udfordringer med at finde fodfæste på arbejdsmarkedet – noget der ikke er blevet nemmere under coronakrisen."

Mest Læste

Annonce

14/10/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.