Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Nyt samarbejde: Arla og Peter Larsen-kaffe sætter fælles mål

Erhvervsliv

19/01/2025 14:53

J. Bøgen

Peter Larsen Kaffe og Arla indgår strategisk og værdiskabende partnerskab for at inspirere til bedre kaffe- og mælkeoplevelser.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Kaffe og mælk er en uundværlig kombination for mange kaffeelskere og formålet med partnerskabet er at inspirere til gode smagsoplevelser, hvor kvalitetskaffe og den rigtige mælk går hånd i hånd.

”Kaffe og mælk hænger naturligt sammen, og med samarbejdet kan vi tilgå vores fælles kunder med størst mulig kompetence. Vores ønske har været at finde en samarbejdspartner, der har en lige så ambitiøs tilgang til partnerskaber, som vi har i Arla Pro, og som evner at få helheden til at blive større end de enkelte dele," udtaler Kamilla Korsgaard Svane, Head of Foodservice, Arla.

”Der er klare ligheder mellem Arla og Peter Larsen Kaffe. Især når det gælder bæredygtighed og ønsket om partnerskaber. Vi har også meget sammenlignelige tilgange til vores kunder, hvor vi begge arbejder for at bruge vores faglighed og rådgivning til at bygge muligheder,” Uddyber Jesper Otte Christiansen, Key Account Manager Arla Pro.

Sensoriske kaffekompetencer og vidensdeling

Hos Peter Larsen Kaffe vil man især skabe værdi gennem know how, vidensdeling og de stærke kaffekompetencer.

”For os er smag og kvalitet essentielt. Derfor er vores konsulenter er sensorisk uddannede i kaffe, så de kan rådgive kunder bedst muligt om alt fra valg af kaffebønner til maskiner - og samtidig hvordan mælken fungerer bedst på kaffemaskinerne. Partnerskabet giver mening på flere niveauer, og vi komplimenterer hinanden perfekt i forhold til kaffeoplevelsen som helhed," uddyber Lars Nørskov, Head of Out of Home hos Peter Larsen Kaffe.

Møder markedet sammen for at løfte koncepter til nye højder

Arla Pro og Peter Larsen Kaffe ser frem til at møde markedet og fælles kunder sammen for i fællesskab, at løfte kaffe- og mælkekoncepterne til nye højder. De to virksomheder forventer, at der vil være forskellige tiltag og aktiviteter, der kan opleves i 2025. Blandt andet indgår Arla Pro’s mælk allerede i Peter Larsen Kaffe & Woody’s mobile kaffebarer.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.