Piloterne får mærkbart forringede vilkår med den nye overenskomst. Foto: Shutterstock
Piloterne får mærkbart forringede vilkår med den nye overenskomst. Foto: Shutterstock

Så meget går piloterne ned i løn

Erhvervsliv

19/07/2022 09:42

J. Bøgen

SAS og piloterne er blevet enige om en ny overenskomst, og den indebærer blandt andet massive lønnedskæringer.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det bliver værre at gå på arbejde, men du er sikker på at have et job de næste fem år.

Nogenlunde sådan kan man opsummere den nye overenskomst, SAS og piloterne indgik natten til tirsdag.

Piloterne er nemlig gået med til en både en massiv lønnedgang og længere arbejdsuger. Til gengæld er SAS gået med til at genansætte 450 opsagte piloter og at sikre piloternes job de næste fem år.

Det skriver TV 2.

Lønnen bliver skåret med en fjerdedel

Ifølge TV 2's oplysninger kan piloterne se frem til en lønnedgang på 25 procent som følge af den nye aftale.

Samtidig bliver grænsen for arbejdsbyrden, altså det maksimale antal timer, man må arbejde i løbet af en uge, hævet fra 47 timer til 60 timer.

"Det er ikke sådan, at jeg kommer hjem jublende og fortæller mine medlemmer, at vi har fået lønforhøjelse," siger Dansk Pilotforenings formand, Henrik Thyregod, til TV 2 og tilføjer, at det har været "sindssygt hårdt" at nå til enighed.

Men alligevel er han meget glad for aftalen. Det kan virke bizart, når man tager i betragtning, at piloternes arbejdsforhold bliver væsentligt forværret. Men der er god grund til at være tilfreds på et overordnet plan, hvis man spørger Henrik Thyregod.

"Det var nødvendigt for at tage et opgør med det her angreb på den danske model," siger han med henvisning til konfliktens baggrund.

SAS genansætter opsagte piloter

Et af stridspunkterne mellem SAS og piloterne har blandt andet været, at en række opsagte piloter ikke har fået deres job tilbage efter coronakrisen. Til gengæld har SAS ansat nye piloter på ringere vilkår i nye datterselskaber.

Som en del af den nye aftale forpligter SAS sig endnu engang til at genansætte de 450 piloter, der blev fyret under pandemien. Og det er SAS også tilfreds med, oplyser selskabets direktør, Anko van der Werf.

"Det er en god aftale for alle parter. Det tillader de 450 fyrede piloter at blive genansat. Det, synes vi alle, er vigtigt."

Overenskomsten skal ifølge planen gælde de næste 5½ år, men for at den kan blive effektueret, skal de respektive pilotforeningers medlemmer først godkende den. Tiden vil vise, om de kan gå med til så massiv en lønnedgang for til gengæld at være sikret arbejde.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.