Tilbyder frivillig fratrædelse til alle 200 ansatte

Erhvervsliv

02/09/2022 10:04

J. Bøgen

Koncernen kæmper med økonomiske problemer.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Samtlige 200 medarbejdere i Sjællandske Medier har fået tilbud om en fratrædelsesordning.

Årsagen er, at mediekoncernen er i massive økonomiske vanskeligheder som følge af coronakrisen, den stigende inflation og krigen i Ukraine.

Sådan lyder det i en mail, som de cirka 200 redaktionelle medarbejderne i Sjællandske Medier modtog torsdag eftermiddag.

Det skriver fagmediet Journalisten.

"Igennem en længere periode er der ikke blevet genbesat ledige stillinger, men det har vist sig ikke at være nok, og ledelsen er derfor i gang med at kigge på, hvordan man kan organisere sig og arbejde mere smart for pengene. I første omgang har de sendt et tilbud ud om en frivillig fratrædelsesordning," siger tillidsrepræsentant Nina Lise til Journalisten.

Hun er glad for, at ledelsen i Sjællandske Medier giver et tilbud om frivillig fratrædelse i stedet for at gå rundt og prikke ansatte på skuldrene og sende dem på porten.

Ved ikke, hvor mange der skal sige farvel

Ifølge Journalisten har nogle medarbejdere efterlyst et tal for, hvor mange afskedigelser, der er behov for, men ledelsen har ikke meldt noget ud.

Nina Lise tror dog, at der er tale om et betragteligt antal, siden man giver tilbuddet om frivillig fratrædelse til samtlige 200 medarbejdere.

Sjællandske Medier er Sjællands førende medievirksomhed uden for København og udgiver 4 dagblade i 8 udgaver, Erhverv Sjælland, 41 ugeaviser, lokalradio og nyhedssitet sn.dk.

Sparerunden sker i forbindelse med, at Sjællandske Medier søger en ny ansvarshavende chefredaktør, der skal begynde i slutningen af året eller i begyndelsen af 2023.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.