EU's stats- og regeringschefer er på et ekstraordinært EU-topmøde i Bruxelles blevet enige om at gøre en ende på det nuværende kaos ved EU's ydre grænser og give mange flere penge til nærområderne, hvor flygtningene kommer fra.
Læs også: Løkke: Nu kommer der en mere realistisk asyldebat
Det siger EU-præsidenten, Donald Tusk, efter afslutningen på EU-topmødet, som Donald Tusk indkaldte til for knap en uge siden for at stoppe de offentlige skænderier om flygtningekvoter og finde et europæisk svar på flygtninge- og migrationskrisen.
Flygtninge overblik
- Lederne er enige om, at det nuværende kaos ved vores ydre grænser må have en ende. Ordentlig styring og kontrol ved vores ydre grænser er vores fælles ansvar, siger Donald Tusk.
Han siger, at der er otte millioner mennesker, der er internt fordrevet i Syrien, og at fire millioner er flygtet til Syriens nabolande.
- Vi taler om millioner af potentielle flygtninge, der forsøger at nå til Europa alene fra Syrien. For ikke at tale om Irak, Afghanistan, Eritrea og andre steder, siger Donald Tusk.
Han har netop besøgt flygtningelejre i Syriens nabolande, og alle flygtninge, han mødte, fortalte ham, at de var fast besluttet på at komme til Europa.
- Den største bølge af flygtninge og migranter er ikke kommet endnu. Derfor må vi korrigere åbne døre og vinduer-politikken. Nu bør fokus være på ordentlig beskyttelse af vores ydre grænser og støtte til flygtninge til lande i nærområderne, siger EU-præsidenten.
Han siger, at EU-landene er enige om inden udgangen af november at sætte hot spots - fælles modtagecentre - op for flygtninge og migranter, der ankommer til Europa.
- Det ville være unfair at lægge alle byrderne på Italien og Grækenland og andre lande, siger Tusk, der samtidig advarer EU-landene:
- Vi kan ikke fortsætte, som vi gjorde før. Hvis vi ikke ændrer den nuværende tænkemåde, vil Schengen-området kun eksistere i teorien.
EU-landene vil desuden støtte blandt andre Libanon, Jordan og Tyrkiet, der har modtaget mange flygtninge fra krigen i Syrien, og give mindst en milliard euro til FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) og World Food Programme (WFP) for at sikre bedre forhold for flygtninge i nærområderne.
EU-præsidenten siger samtidig, at de nye tiltag, som EU-lederne er blevet enige om på topmødet i Bruxelles, "ikke vil gøre en ende på krisen".
- Men de er alle nødvendige skridt i den rigtige retning, siger han.
Topmødet finder sted dagen efter, at et flertal af EU-landene har vedtaget en tvungen fordeling af 120.000 flygtninge i Europa trods stor modstand fra flere østeuropæiske lande.
Merkel vil involvere Assad i Syrien-samtaler Den tyske kansler lægger op til, at Syriens omstridte præsident skal spille en rolle i forhandlinger om fred. Sådan lyder det fra den tyske forbundskansler, Angela Merkel, i forbindelse med onsdagens ekstraordinære EU-topmøde i Bruxelles. - Man er nødt til at tale med mange aktører - også med Assad, men også med andre. Det drejer sig ikke kun om USA, Rusland, men også vigtige regionale partnere, Iran og sunnimuslimske lande som Saudi-Arabien, siger Merkel på et pressemøde ifølge AFP. Dermed følger hun i USA's spor, da også den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, for nylig har åbnet for at involvere Assad i forhandlingerne. FAKTA: Det er EU-lederne enige om på flygtningetopmødet Her er de otte vigtigste initiativer, som EU-lederne har vedtaget på deres topmøde om flygtningekrisen. Inden næste EU-topmøde, der holdes i Bruxelles 15. og 16. oktober, skal følgende være sat i værk:- Give mindst en ekstra milliard euro (7,5 milliarder kroner) til FN's Flygtningehøjkommissariat, Verdensfødevareprogrammet og andre agenturer for at afhjælpe flygtninges akutte behov i nærområderne.
- Støtte Libanon, Jordan, Tyrkiet og andre lande i at håndtere den syriske flygtningekrise, herunder med en væsentlig forøgelse af midlerne i EU's støttefond, der hjælper ofrene for den syriske krise.
- Styrke dialogen med Tyrkiet på alle niveauer - blandt andet i forbindelse med den tyrkiske præsidents besøg i Bruxelles 5. oktober - for at styrke samarbejdet om at dæmme op for og styre migrationsstrømmene.
- Bistå landene på Vestbalkan i at håndtere flygtningestrømmene og sikre en hurtig og solid forberedelse af en konference 8. oktober om Vestbalkanruten.
- Øge finansieringen af nødfonden, der skal støtte stabilitet og bekæmpe årsagerne til irregulær migration og fordrevne i Afrika, med flere penge fra EU-landene. Desuden skal der sikres en hurtig og solid forberedelse af EU-Afrika-topmødet på Malta 11. og 12. november, så der opnås størst mulige fremskridt.
- Tackle den dramatiske situation ved EU's ydre grænser og styrke kontrollen ved disse grænser blandt andet gennem flere penge til grænseagenturet Frontex, asylagenturet Easo og politisamarbejdet Europol og med personale og udstyr fra medlemslandene.
- Imødekomme anmodninger fra EU-landene i frontlinjen om bistand fra institutioner, agenturer og andre EU-lande for at sikre identifikation, registrering og fingeraftryk af migranter ved modtagecentre - de såkaldte hot spots - og samtidig sikre flytning og tilbagesendelser senest inden udgangen af november.
- Øge finansieringen af EU's nødfond for asyl, integration og migration og af Fonden for Intern Sikkerhed, der også støtter håndteringen af EU's ydre grænser.
