Vesten holder skarpt øje med Putins næste træk. Foto: Shutterstock
Vesten holder skarpt øje med Putins næste træk. Foto: Shutterstock

Kampene i Østukraine spidser til: Vesten forventer tre mulige udfald

Europa

15/06/2022 12:14

J. Bøgen

De voldsomme kampe i det østlige Ukraine bliver nøje fulgt af vestlige øjne. Man regner nemlig med tre mulige udfald, og det kan påvirke os alle i flere år.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Krigen i Ukraine er blot ni dage fra at have varet i fire måneder.

Siden russerne mislykkedes i deres forsøg på at indtage hovedstaden Kiev, har de koncentreret deres indsat om Donbas-regionen i det østlige Ukraine.

Og Vestens øjne hviler nu på de hårde kampe i netop den region. For det kan meget vel være afgørende for, hvordan krigen udvikler sig fremadrettet.

Det skriver CNN.

Første mulighed: Rusland sejrer i øst

Russerne kaster ressourcer ind i kampene i Donbass-regionen. Det kommer blandt andet til udtryk i byen Sjevjerodonetsk, der på det seneste har dannet ramme om blodige og voldsomme kampe.

Senest har russiske styrker ødelagt den sidste bro ud af byen, så det nu ikke er muligt at få nødhjælp ind til befolkningen. Det gør desuden en eventuel evakuering betydeligt mere omfangsrig, hvis ikke direkte umuligt.

Byen er for det meste under russisk kontrol, men industrikvarteret meldes stadig på ukrainske hænder. Blandt andet har ukrainske tropper forskanset sig i kemikaliefabrikken Azot, hvor der også befinder sig flere hundrede civile.

Onsdag morgen har russerne eftersigende forsøgt at storme værket, dog uden held.

De ukrainske tropper er presset til det yderste, og da en stor del af de lovede våben fra Vesten stadig ikke er nået frem, er det ikke usandsynligt, at russerne ender med at tage byen - og resten af Østukraine.

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskiy, har sagt, at kampen om Donbass-regionen meget vel kan afgøre udviklingen i resten af krigen.

Anden mulighed: Krigen bliver låst fast

Hvis ukrainerne formår at holde stand mod de russiske angreb, kan krigen meget vel ende med at sætte sig fast, om man så må sige. Ingen af parterne vil trække sig fra kampene, men der er heller ikke nogen, der trækker sig.

I det scenarie kan krigen komme til at trække ud i måneder, hvis ikke år. Det vil have ufattelige menneskelige konsekvenser med enorme tab på begge sider og et utal af mistede civile liv.

Samtidig kan det også påvirke resten af verden, da det kun vil forstærke og forlænge den nuværende krise, der præger priserne på alt fra brændstof til fødevarer.

Tredje mulighed: Russerne erklærer sejr i Ukraine

Det sidste scenarie betragtes som det mest usandsynlige, men det er alligevel ikke umuligt. For hvad nu, hvis russerne pludselig ændrer deres mål for krigen og siger, "den særlige militæroperation" er endt med succes?

Argumentet for, at det kan ske, er, at russerne har lidt betydelige tab og slet ikke har været i stand til at tromle hen over det ukrainske forsvar, som mange tror, de havde forventet at være i stand til. Ved at kalde indsatsen for en succes, vil Putin og hans kumpaner måske kunne redde æren i hjemlandet, hvor de kritiske røster ulmer.

Hvad der taler imod er til gengæld, at russerne har så stor fremgang i øst, som de har lige nu. Medmindre, der sker noget radikalt, er det ikke sandsynligt, at det ukrainske forsvar kan modstå den russiske overmagt, og Putin vil næppe lade en relativt sikker sejr glide fra sig.

Værst tænkelige scenarie

Hvis russerne er i stand til at få fuld kontrol over nogle af de territorier, de har erobret i Østukraine, frygter amerikanske embedsmænd, at områderne vil blive brugt til at gøre klar til at fortsætte længere ind i Ukraine.

Samme frygt har den ukrainske præsident:

"Jeg er sikker på, at Rusland vil fortsætte, hvis Ukraine ikke er stærk nok," lød det tirsdag fra præsident Zelenskyj.

Og frygten er, at russerne ikke stopper, selvom de får erobret hele Ukraine. En tidligere russisk premierminister har advaret om, at det næste russiske mål er de baltiske lande.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.