Lastbiler som disse kan snart være på vej mod Finlands og Sveriges grænser. Foto: Shutterstock
Lastbiler som disse kan snart være på vej mod Finlands og Sveriges grænser. Foto: Shutterstock

Rusland vil sætte atomvåben ved Nordens grænser

Europa

16/05/2022 14:34

J. Bøgen

Russerne er så rasende over Finlands og Sveriges ansøgninger om NATO-medlemskab, at de nu truer med at sætte atommissiler ved den russiske grænse til de to lande.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Russisk stats-tv siger, at Rusland er nødsaget til at placere taktiske atomvåben ved Sveriges og Finlands grænser, når landende søger om medlemskab af forsvarsalliancen NATO.

Det skriver Daily Mail.

"Når NATO-baserne dukker op i Sverige og Finland, har Rusland ikke andet valg end at udligne den ubalance og nye trussel ved at placere taktiske atomvåben," siger en kommentator på Rossiya One, der er et russisk statsmedie.

Putin: "Sverige og Finland vil mærke konsekvenser"

Ruslands præsident, Vladimir Putin, følger åbenbart med i de to nordiske landes diskussioner. Han har i hvert fald tidligere i dag været ude og advare både Sverige og Finland om at slutte sig til NATO.

Ifølge TV2 siger Ruslands præsident, at udvidelsen af NATO er et problem, og at det er USA's interesser, der bliver opfyldt. Derudover påstår han, at Rusland ikke har nogen interesse i at indgå i konflikt med hverken Sverige eller Finland.

Det afholder ham dog ikke fra at komme med et klart budskab til de to landes parlamenter:

"Vi vil handle på enhver udvidelse af NATO's militære infrastruktur i disse lande."

Ekspert: "Vil undre mig, hvis våbnene ikke allerede er der"

Militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, Anders Puck Nielsen, giver ikke meget for russernes trusler. Det fortæller han til Ekstra Bladet.

"Det er et udtryk for, at de er virkelig trætte af, at Finland og Sverige vil søge om medlemskab af NATO, og at de (russerne, red.) prøver at gøre det, de kan, for at stoppe det - det vil i det her tilfælde sige at true."

Han peger på, at det fra et russisk synspunkt er en forfærdelig udvikling, at Sverige og Finland vil slutte sig til NATO, og at det er det, der får russerne til at rasle med atomsablen.

Men han tror ikke, man skal satse på, områderne omkring den svenske og finske grænse er atomfri nu:

"Det har i hvert fald ikke været min opfattelse, at de var gemt væk, så det lyder som en tom trussel," slutter eksperten overfor Ekstra Bladet.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.