Rusland beskyldes for at have angrebet en Viasat-satellit i forbindelse med krigens begyndelse. Foto: Shutterstock
Rusland beskyldes for at have angrebet en Viasat-satellit i forbindelse med krigens begyndelse. Foto: Shutterstock

Satellit fra Viasat angrebet - Danmark beskylder Rusland for at stå bag

Europa

10/05/2022 13:42

J. Bøgen

De danske myndigheder beskylder nu, sammen med en række EU-lande, Rusland for at have angrebet en Viasat-satellit, da invasionen begyndte.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Da Rusland invaderede Ukraine d. 24. februar, blev en satellit fra det amerikanske firma Viasat ramt af et cyberangreb - og det var russerne, der stod bag.

Det siger de danske myndigheder sammen med en række EU-lande. De mener nemlig at have fået tilstrækkeligt med oplysninger til nu, at pege på russerne som de skyldige.

Det skriver TV2.

Ukraine var målet

"Målet for russiske cyberangreb på Ukraine den 24. februar var kritisk satellitudstyr, der betød, at satellitbaserede kommunikationskanaler til det ukrainske forsvar blev lammet," fortæller forsvarsminister Morten Bødskov (S) til TV2. Han fortsætter:

"Ruslands koordinerede og destruktive cyberangreb forud for invasionen af Ukraine understreger, at cyberangreb anvendes aktivt og strategisk i moderne krigsførelse, selvom truslen og konsekvenserne af et cyberangreb ikke altid er synlige for offentligheden."

Selvom angrebet eftersigende skulle lamme det ukrainske forsvars kommunikation, blev også civile ramt. Tusindvis af ukrainere mistede adgang til internettet, så de ikke kunne få livsvigtige informationer fra myndigheder i invasionens begyndelse.

Desuden var der meldinger om skader i en række andre europæiske lande, uden skadernes omfang eller natur dog bliver uddybet.

"Udstiller Ruslands totale mangel på respekt"

De danske myndigheder er ikke kommet med nogen oplysninger om, hvorvidt Danmark blev ramt af angrebet. Det forhindrer imidlertid ikke regeringen i at kritisere Rusland i skarpe vendinger:

"Det har angreb udstiller endnu engang Ruslands totale mangel på respekt for internationale regler og normer. Desuden understreger det med al tydelighed, hvorfor vi skal styrke det internationale samarbejde om at bekæmpe cybertruslen," siger udenrigsminister Jeppe Kofoed (S) i en kommentar til TV2.

Han mener desuden, at "Ruslands hensynsløse brug af cybervåben mod kritisk infrastruktur i Ukraine fortjener at blive mødt med international fordømmelse." Det er også baggrunden for, at Danmark nu går ud og aktivt peger på Rusland som de ansvarlige for angrebet.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.