EU-kommissionen undersøger, om de indefrosne russiske formuer kan bruges til at genopbygge Ukraine. Foto: Shutterstock
EU-kommissionen undersøger, om de indefrosne russiske formuer kan bruges til at genopbygge Ukraine. Foto: Shutterstock

Vil bruge russernes formuer til at genopbygge Ukraine

Europa

20/05/2022 11:27

J. Bøgen

De russiske oligarker, der har fået deres formuer indefrosset af EU, risikerer nu, at deres penge bliver brugt på at genopbygge det krigshærgede land.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

De russiske oligarker kan muligvis vinke endegyldigt farvel til deres indefrosne formuer.

EU er nemlig ved at undersøge, hvordan de kan bruge de indefrosne summer til at genopbygge Ukraine efter krigen.

Det fortæller EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen, ifølge Reuters.

"Vores advokater arbejder intenst på at finde mulige måder at bruge de indefrosne formuer fra oligarkerne til at genopbygge Ukraine. Jeg mener også, at Rusland bør komme med et bidrag," sagde hun torsdag til det tyske medie ZDF.

Hun uddyber ikke, om hun taler om de russiske oligarkers formuer i denne sammenhæng, eller om hun også mener, at den russiske stat bør yde et bidrag.

Vil kombinere genopbygning med EU-medlemskab

Von der Leyen siger også, at hun foretrækker at kombinere genopbygningen af Ukraine med de reformer, der skal til, for at Ukraine kan blive medlem af EU.

For selvom stort set alle EU-lande gerne vil have Ukraine med i EU, er der visse kriterier, landet skal leve op til for at kunne blive medlem. Det gælder blandt andet områder som lovgivning, økonomi og det politiske landskab i landet.

"Optagelsesprocessen afhænger i høj grad af, hvordan ansøgeren opfører sig, og hvad landet gør. Ukraine vil være medlem af EU for enhver pris, hvilket viser at der er stor motivation for at foretage de nødvendige reformer," siger von der Leyen.

Derfor mener hun, at det vil give god mening at kombinere den økonomiske støtte til genopbygningen af Ukraine med de nødvendige reformer.

Lån på ni mia. euro på vej til Ukraine

Onsdag foreslog EU-kommissionen at tilbyde Ukraine et lån på intet mindre end ni en halv milliard euro (mere end 70 milliarder danske kroner ud fra dagens kurs).

Lånet skal sørge for at holde Ukraine gående som land, imens det kæmper for at stoppe den russiske invasion.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.