Den første rate af den længeventede inflationshjælp udbetales fra i dag. Foto: Shutterstock
Den første rate af den længeventede inflationshjælp udbetales fra i dag. Foto: Shutterstock

2500 kroner på vej: Nu bliver den første energihjælp udbetalt

Forbrug

23/09/2022 09:09

J. Bøgen

Mange vil se pengene tikke ind på kontoen allerede i dag.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Fra i dag begynder udbetalingen af 2.500 kroner til de borgere, der modtager ældrecheck i 2022.

Udbetalingerne kommer, efter et bredt flertal i Folketinget tidligere på måneden stemte for en lov, der skal sikre økonomisk støtte til en række vanskeligt stillede borgere, herunder bl.a. pensionister, der modtager ældrecheck. Anden rate af den ekstra økonomiske støtte bliver efter forventningen udbetalt i begyndelsen af 2023.

Det skriver Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse.

Det forventes, at langt de fleste modtagere vil se pengene tikke ind på kontoen fredag, men der kan gå op til fem hverdage.

Flere grupper får hjælp i efteråret

Derudover vil der også senere på efteråret blive udbetalt et engangsbeløb på 2.000 kroner skattefrit til SU-modtagere, der modtager SU-handicaptillæg eller SU-forsørgertillæg som enlige forsørgere.

Engangsbeløbet forventes udbetalt senest i midten af oktober.

Engangsbeløbet på 2.000 kroner skattefrit til personer på tilbagetrækningsydelser vil blive udbetalt i starten af 2023.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger:

"Det er godt, at vi allerede nu kan give en økonomisk håndsrækning til pensionister, der modtager ældrecheck og sidder i en ekstraordinært svær økonomisk situation med stigende energipriser. Det har været vigtigt for regeringen, at pengene blev udbetalt hurtigt for at afbøde slaget fra de voksende regninger. Derfor er jeg glad for, at vi kunne hastebehandle lovforslaget."

"Regeringen følger nøje udviklingen med de stigende priser for at se, om der er yderligere behov for hjælp. Men det skal samtidig være på en måde, så vi ikke forværrer den økonomiske situation og puster til inflationen," slutter ministeren.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.