Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

4 spørgsmål og svar fra forsikringsselskab, inden du rejser på efterårsferie

Forbrug

10/10/2024 11:17

J. Bøgen

Efterårsferien er lige om hjørnet, og rekordmange danskere rejser til populære destinationer som Spanien, Grækenland og Cypern.

Sygdom, forsinket- eller bortkommen bagage og fly der bliver aflyst.

Alt sammen noget vi ikke orker, når vi skal på ferie. Men hvordan er du dækket af forsikringen, hvis uheldet er ude? Og hvad er det, der fylder hos danskerne?  

Hos forsikringsselskabet Alm. Brand Group, der har mere end 550.000 danske privatkunder, hvor Alm. Brand hører under, oplever man stor interesse fra danskerne om, hvordan de bedst sikrer sig en tryg og problemfri ferie.

4 spørgsmål fylder mest

Ifølge Jan Graversgaard, skadesdirektør i Alm. Brand, er det hovedsageligt fire ting danskerne ringer om inden afrejsen i efterårsferien. Og særligt én ting fylder ekstra meget.

”Det er ikke overraskende, at forsinket eller bortkommen bagage er den ting, som fylder mest for danskerne. For vi ved, at det giver en dårlig start på ferien, hvis bagagen er forsinket. I udgangspunktet dækker rejseforsikringen ved bagageforsinkelser, og er du fortsat i tvivl, så vi sidder vi klar i vores kundecenter til at rådgive vores kunder, hvornår forsikringen dækker,” siger han.  

Foruden bagageforsinkelser fylder sygdom under rejsen også en del samt henvendelser om flyaflysninger også er et opmærksomhedspunkt hos danskerne.

”Ved aflyste fly, flyforsinkelser og lufthavnsstrejker generelt, skal kunderne kontakte fly- eller rejseselskaberne direkte. Er der derimod tale om bortkomne ting eller mistede ejendele, så er du meget velkommen til at rette henvendelse til os,” siger Jan Graversgaard og tilføjer:

"Ved sygdom op til eller under din rejse skal du kontakte dit forsikringsselskab. Hvis du er kunde hos os, kan du ringe døgnet rundt via vores akuttelefon.”

Gode råd

Rejseforsikringen dækker blandt andet:

  • Den dækker alt lige fra sygdom, hvis du kommer til skade eller skal fragtes hjem. I værste tilfælde også ved evakuering.

  • Forsinkelse. Her er du dækket ved transportforsinkelse, bagageforsinkelse og forsinket fremmøde. Du kan købe de mest nødvendige

  • Ødelagt ferie. Her dækker forsikringen erstatningsrejse eller kompensation for ødelagte rejsedøgn

Indboforsikringen dækker blandt andet:

  • Hvis din bagage bliver stjålet, er det ikke flyselskabet, der dækker. Derimod er det indboforsikringen. Husk at få en politirapport fra det lokale politi

Mest Læste

Annonce

13/10/2024

Er din bolig opført før 1984? Så har du nu chancen for at få et gratis hustjek til en værdi af 3.000 kroner. Se nedenfor, hvordan du gør.