Omkring 470.000 danskere har i 2022 en månedsløn på mere end 46.042 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag og betaler dermed topskat, som er en skattebetaling på 15 procent udover den regulære indkomstskat.
I 2023 forventes antallet af topskatteydere at stige, ligesom flere danskere end først forventet skal betale topskat i år, da et varmt arbejdsmarked og høj inflation har fået danskernes løn til at sige.
Ved at indbetale til en ratepension eller livrente kan man dog opnå et skattemæssigt fradrag, som reducerer det samlede indtjeningsniveau.
"Helt generelt er det en god idé for de fleste topskatteydere at indbetale op til fradragsloftet på en ratepensionen, og hvis du har et yderligere økonomiske råderum, kan du begynde at indbetale på en livrente. Derudover gælder det for ægtefæller, hvor den ene person ingen indtægt har, mens den anden betaler topskat, at topskatteyderen har muliged for at indbetale til ægtefællens ratepension og herigennem blive yderligere modregnet i topskattegrundlaget," siger Brian Petersen, partner i PwC i Odense, og fortsætter:
"I praksis udskyder du dine skattebetalinger til pensionstidspunktet ved at indbetale til de fradragsberettigede pensioner, hvor en ratepension eller livrente typisk bliver udbetalt. På den måde reducerer du dine personlige indtægt nu og her og dermed topskattegrundlaget."
I 2022 er topskattegrænsen på 552.500 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag, mens den i 2023 stiger til 568.900 kr., og det er muligt at få fradrag for op til 59.200 kr. ved indbetaling til en ratepension i 2022, mens der ikke er noget noget fradragsloft ved livrenten.
Inflation, højere løn og livrente
Den høje inflation og et arbejdsmarked i efterspørgsel efter arbejdskraft har fået danskernes løn til at stige med mere, end hvad topskattegrænsen bliver hævet med, hvorfor flere danskere forventes at betale topskat.
"Hvis du er en af de danskere, som nu begynder at betale topskat, vil det give mening at udskyde skattebetalingerne til pensionstidspunktet, da de fleste af os har en lavere indkomst som pensionerede, end hvad vi har, når vi er på arbejdsmarkedet. Den høje inflation og de stigende el- og gaspriser sætter dog yderligere krav til danskernes privatøkonomi, så før man beslutter at indbetale den del af indkomsten, der bliver topskattebeskattet, til pension, skal man være helt sikker på, at man kan undvære pengene," understreger Brian Petersen.
Hvis du vælger at indbetalte til en livrente, er det en god idé at være opmærksom på, om pensionsopsparingen er tegnet privat eller via din arbejdsgiver, da der her er forskel på, hvornår du får glæde af fradragene.
"Ved en privat tegnet livrente giver det mening at indbetale op til opfyldningsfradrag på 54.500 kr., da større indbetalinger kræver, at fradraget deles ud over 10 år. Hvis du derimod lader din arbejdsgiver stå for indbetalingerne, får du fuldt fradrag med det samme, hvilket for de fleste er at foretrække," siger Brian Petersen.
Det er vigtigt at holde øje med, at opsparingerne i ratepensionen og den livsvarig livrente sammenholdt med folkepensionen og ATP ikke bliver så høje, at der skal betales topskat ved udbetalingstidspunkterne, understreger Brian Petersen, da skattefordelen ellers forsvinder.
Ovenstående råd om at indbetale til ratepension eller livrente bliver desuden bekræftet af nemadvokater.dk, selvom de understreger, det er vanskeligt helt at undgå at betale det.
Så bare for at slå det helt fast: Det her er ikke en manøvre, der nødvendigvis betyder, du ikke skal betale topskat, men du kan få beløbet sat betragteligt ned takket være fradragene.
