7-Eleven bekræfter, at kæden har været udsat for et hackerangreb. Foto: Shutterstock
7-Eleven bekræfter, at kæden har været udsat for et hackerangreb. Foto: Shutterstock

7-Eleven afslører årsagen til de lukkede butikker

Forbrug

09/08/2022 09:03

J. Bøgen

Tirsdag morgen er de første 5 butikker genåbnet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Størstedelen af 7-Eleven-butikkerne er stadig lukket tirsdag morgen.

Og nu bekræfter 7-Eleven, hvad årsagen til den landsdækkende nedlukning er.

Kæden forklarer selv i et facebookopslag, at de mandag blev udsat for et hackerangreb. Det fremgår ikke, hvem de mistænker at stå bag hackerangrebet, eller om det stadig er i gang.

I løbet af natten har det dog været muligt at få 5 butikker i København op at køre - dog er der kun mulighed for betaling med MobilePay og kontanter.

7-Eleven forventer at kunne genåbne flere butikker i løbet af dagen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Mister millioner i omsætning

7-Elevens ejere har ikke offentliggjort, hvor meget kæden taber på nedlukningen, men hvis man ser på regnskabet for 2021, er det nok ikke håndører.

Sidste år havde 7-Eleven nemlig en omsætning på 2,1 milliarder kroner. Hvis man dividerer det med det samlede antal dage på et år, giver det en daglig omsætning på gennemsnitligt 5.753.424 kroner.

I takt med, at flere butikker genåbner vil tabet i omsætning naturligvis falde, men det er nok ikke helt skævt, hvis vi vurderer, at kæden har mistet i hvert fald 10 millioner kroner på nedlukningen - nok også mere end det.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.