Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

ALDI med kæmpe nyhed - det skal indholdet af de lukkede butikker gå til

Forbrug

27/02/2023 10:45

J. Bøgen

Det er inventaret fra 15 lukkede ALDI'er, det drejer sig om.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

ALDI og Stop Spild Lokalt har samarbejdet siden 2019 om at minimere madspild. Nu får samarbejdet en ny dimension.

ALDI donerer nemlig reoler, kølebokse og andet inventar fra 15 butikker i forbindelse med kædens exit fra Danmark.

Stop Spild Lokalt driver 29 Madoaser, hvor gratis overskudsmad fra blandt andre ALDI gives til borgere, der har svært ved at få madbudgettet til at række. Dagligt uddeler Stop Spild Lokalt cirka 30 tons overskudsmad, og inventaret fra ALDI vil gøre en mærkbar forskel for Madoasernes frivillige personale og brugere:

”Vi har i Stop Spild Lokalt længe haft en drøm om at gøre vores Madoaser til noget mere ensartet genkendeligt for vores brugere. Det er med til at skabe tryghed, når det ligner noget, som man kender. Derfor er vi glade for, at ALDI har valgt at donere deres inventar til os, når deres butikker lukker,” siger Rasmus Erichsen, CEO og stifter af Stop Spild Lokalt.

De første ALDI-butikker er allerede tømt, og inventaret er på vej til Madoaser over hele landet. De frivillige tømmer de lukkede ALDI-butikker for eventuelle restvarer og inventar i umiddelbar forlængelse af butikkernes ophørsudsalg.

Største donation nogensinde

Donationen af inventar fra ALDI er den største enkeltstående donation, Stop Spild Lokalt til dato har modtaget. Grundlægger Rasmus Erichsen vurderer, at donationen kan spare Stop Spild Lokalt for minimum 50.000 kr per madoase, som er den estimerede pris, hvis inventaret skulle købes brugt.  

“En donation af inventar betyder meget for en organisation som os. Vi ville aldrig få råd til selv at købe inventaret, og derfor er det helt fantastisk, at vi nu kan genbruge noget, i stedet for det skal smides ud,” Rasmus Erichsen

Donationen fra ALDI omfatter alle slags reoler (inkl. bake-off og frugt & grønt), køle- og frostbokse, T-vogne / rulleborde, indkøbskurve, rengøringsvogne, skraldespande og skraldestativer, A-skilte og inventar fra butikkernes baglokale.

Har løbende hentet overskudsmad

Frivillige fra Stop Spild Lokalt afhenter løbende overskydende fødevarer fra lokale ALDI-butikker ved kølenedbrud og fejlleveringer, eller hvis varer er tæt på udløbsdato.

Det var derfor oplagt for ALDI at række ud til Stop Spild Lokalt i forbindelse med, at en række ALDI-butikker lukker i januar og februar, som konsekvens af ALDIs ejeres beslutning om at forlade det danske marked.

”Vi er meget glade for samarbejdet med Stop Spild Lokalt, og med denne særlige donation får de i endnu højere grad mulighed for at hjælpe økonomisk pressede danskere landet over. Så den lå lige til højrebenet. Det er en rar tanke, at vores inventar kan genbruges og skabe gavn for mange,” siger Katrine Milman, CSR-chef i ALDI Danmark.

Størstedelen af ALDIs butikker er fortsat åbne. Se adresse og åbningstider for alle butikker på aldi.dk/find-butik og læs mere om ophørsudsalget på aldi.dk/ophoersudsalg

Om Stop Spild Lokalt

Stop Spild Lokalt er en social madspildsorganisation, som blev etableret i 2016 af den dengang kun 17- årige Rasmus Erichsen, med målet om at hjælpe økonomisk trængte personer og familier i lokalsamfundet og samtidig mindske madspild.

I dag er der ca. 200.000 medlemmer i lokale Stop Spild Lokalt Facebookgrupper og 29 Madoaser over hele landet. Antallet af medlemmer og Madoaser er i konstant vækst grundet et stigende behov.

Læs mere om Stop Spild Lokalt her: Om os - Stop Spild Lokalt

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.