Arla er havnet i noget af en mediestorm.
Faktisk i en sådan grad, at forbrugerne i både Storbritannien, Danmark og Sverige opfordrer til boykot af Arla i videoer på sociale medier, hvor man ser forbrugerne hælde mælken ud.
Bag kampagnen ligger en bekymring, som blev vakt, da Arla for nylig offentliggjorde, at de i samarbejde med britiske supermarkeder vil teste et nyt tilsætningsstof, bovaer, på 30 gårde i Storbritannien. Formålet med stoffet er at reducere metanudledningen fra køer med op til 45 procent, ifølge producenten DMS Firmenich.
Det skriver BBC.
Frygter for sundheden
Nyheden har skabt en storm af reaktioner på sociale medier, hvor mange forbrugere frygter, at bovaer vil ende i mælken og dermed påvirke deres sundhed.
Desuden er stoffet blevet koblet til konspirationsteorier, blandt andet om Bill Gates, hvilket har fået mange til at true med at boykotte Arlas produkter.
DMS Firmenich har dog afvist disse påstande.
Bunder i misforståelser
Ifølge eksperter som Jack Bobo fra Food Systems Institute kan bekymringerne stamme fra misforståelser.
Et godkendelsesbrev fra den amerikanske fødevareadministration (FDA) angiver, at bovaer skal håndteres forsigtigt, da det kan være irriterende ved indånding, men dette gælder kun under selve håndteringen af stoffet i foderet – ikke når det ender i mælken.
"Det er vigtigt at bemærke, at den aktive ingrediens ikke forbliver i det endelige mejeriprodukt," forklarer Bobo i en explainer-artikel på BBC.
Arla overrasket over modstand
Arla og DMS Firmenich har reageret på den offentlige opstandelse og understreget, at de ikke vil sætte forbrugernes sundhed eller dyrevelfærd på spil.
Kommunikationsdirektør for Arla, Rune Jungberg Pedersen, har udtalt, at det er svært at imødegå de mange misforståelser, der florerer på sociale medier, og at han blev overrasket over den store reaktion.
I Danmark er debatten om bovaer også i gang, hvor Danmarks Naturfredningsforening har kritiseret muligheden for at anvende stoffet i landbruget.
På Aarhus Universitet testes bovaer i øjeblikket på forsøgsbasis, og selvom der er registreret mindre foderforbrug blandt køerne, har der ikke været tegn på dårligere dyrevelfærd.
