Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Brød kaldes tilbage i hele landet - solgt i Meny og Spar

Forbrug

27/01/2023 15:46

J. Bøgen

Det kan give allergisk reaktion!

Hvis du har købt lidt sunde snacks til finaleweekenden ved VM i håndbold, skal du lige være opmærksom på, hvad du har købt og hvor.

PLANTE kompagniet ApS tilbagekalder nemlig to slags knækbrød, som er solgt i hele landet i Meny- og SPAR-butikker.

Årsagen er, at der står på pakkerne, at knækbrødene er glutenfri, men det er ikke sandt.

Virksomheden har nemlig konstateret, at der er anvendt glutenholdige havregryn til produktion af to partier af knækbrød, og derfor kan det fremkalde symptomer, hvis man spiser knækbrødet i den tro, at det er glutenfrit.

Det skriver Fødevarestyrelsen.

Det er 'PLANTE kompagniet økologisk kerneknækbrød, multikorn' og 'PLANTE kompagniet økologisk kerneknækbrød, chia', der bliver kaldt tilbage.

Begge produkterne har et nettoindhold på 150 g og bedst-før dato d. 09.06.2023.

Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produkterne tilbage, hvor de er købt eller at kassere dem.  

Hvis du oplever symptomer i forbindelse med indtag af produkterne, bør du kontakte din egen læge.

Det vurderes, at op mod 58.000 danskere lider af cøliaki, altså glutenintolerance. Det svarer til cirka 1 procent af befolkningen.

Hyppige symptomer på glutenintolerance er oppustethed/maverumlen, diarré, træthed, kløende udslet og påvirket leverfunktion.

Foto: Fødevarestyrelsen

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.