Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Brug vandet i hanen: Sådan kan det spare dig en formue i elforbruget fra din fryser

Forbrug

15/07/2024 15:47

J. Bøgen

Det gælder om at spare, hvor man kan!

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hårde hvidevarer er nogle af de værste strømslugere, vi har i vores hjem. Derfor gælder det om at give for eksempel køleskab og fryser de bedste betingelser for at kunne klare deres opgave.

Der er forskellige måder, man for eksempel kan få fryseren til at fungere mere effektivt, og der er også lidt uenighed om, hvorvidt det er bedst at have fryseren proppet, eller lade der være lidt luft, så kulden kan cirkulere.

Men uanset hvad er der i hvert fald konsensus om, at det ikke er en god ide at have for LIDT i fryseren, hvis vi gerne vil spare på energien.

Sam Whillance er spareekspert på hjemmesiden Deal.Town, og han hører til den gruppe, der mener, man skal fylde fryseren helt op. Men uanset, om man er enig med ham i det, så kan hans trick stadig spare dig bunker af penge.

For hvis du ikke lige har fået klaret de ugentlige indkøb, eller du måske ikke fandt et godt nok tilbud til at ville kaste penge efter det, kan der hurtigt blive småt med indhold i fryseren - og det er jo det, vi helst skal undgå!

Du skal bruge to ting

I et interview med express.co.uk forklarer Whillance, at tricket netop går ud på at fylde mere i fryseren, så den kan fungere optimalt - og du skal kun bruge to ting for at kunne bruge det selv:

  • En vandhane

  • Plasticposer

Tippet går i al sin enkelthed ud på, at du skal fylde plasticposer med vand og lægge dem i fryseren. Tanken er ikke, at du skal lave absurd store isterninger, men ved at putte ekstra indhold i fryseren, kan du nemmere holde den fuld, så fryseren ikke skal bruge den samme energi på at holde maden frossen.

Generelt anbefaler Whillance, at vi højere grad gør brug af fryseren i vores dagligdag: brug eventuelt flere frostvarer, når du skal lave mad, lav store portioner, så du kan fryse resterne ned, og sørg også for at organisere fryseren, så du for eksempel lægger det, du ved, du ikke skal bruge foreløbig, bagerst.

Det virker måske som en detalje, men størstedelen af energitabet for frysere kommer, når varm luft siver ind, når døren til fryseren er åben. Ved at lægge ting, du ikke skal bruge foreløbig, bagerst, mindsker du den tid, du har fryseren åben, når du bare lige skal have fat i noget.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.