Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Drastisk beslutning: H&M indfører gebyr for kunderne

Forbrug

25/09/2023 09:45

J. Bøgen

Initiativet kommer, efter en stor webshop tidligere på året gav mere end 40.000 kunder karantæne fra at kunne handle på siden.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Online shopping har åbnet for en helt ny verden af muligheder for os som forbrugere. I stedet for at skulle bevæge sig ud og ned i butikken inden for åbningstiderne, kan du nu sidde om aftenen i sofaen og shoppe løs på hjemmesiden, få tingene leveret direkte til hoveddøren, prøve tingene, og så sende de ting tilbage, du ikke vil beholde.

Muligheden har i den grad fået fat i os forbrugere, men det bringer et nyt problem med sig. For med de massive mængder af returneringer uden nogen anden grund, end at produktet ikke lige passer eller ser ud, som man ønsker, bliver klimaet i høj grad belastet af transporten frem og tilbage, ligesom selskaberne også mister penge på at tilbyde gratis returneringer.

Og det får nu en af verdens største tøjproducenter, H&M (Hennes & Mauritz), til at indføre et gebyr på £1.99, svarende til omkring 18 danske kroner, hvis en kunde sender produkter tilbage - medmindre varen selvfølgelig er defekt eller forkert leveret.

Det skriver Mirror.

H&M har dog indført en undtagelse for sine H&M-medlemmer, der stadig kan returnere varer gratis, selvom der ikke er noget galt med produktet. En talsperson fra H&M udtalte til BBC, at ændringen blev indført i sommers.

Flere gebyrer på vej?

Beslutningen fra H&M har rejst spørgsmål om, hvorvidt andre virksomheder vil følge trop.

Tidligere i år valgte webshoppen Boozt.com at blokere 42.000 kunder, der simpelthen returnerede for mange varer, der ikke var noget galt med.

Retail-eksperten Jonathan De Mello udtalte til BBC: "Det er interessant, at virksomheder synes at gøre det på en lidt skjult måde, men det er en fornuftig ting at gøre. Det giver økonomisk mening, da det afskrækker kunder fra at købe store mængder online og derefter returnere flertallet af dem. Det har været et reelt problem for virksomheder."

Next hævede sit gebyret pr. returneringsanmodning fra £2 til £2.50 året før, mens Boohoo-kunder betaler £1.99 for at returnere en online ordre.

Om gebyret i H&M også gælder her i Danmark, er uvist.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.