Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Efter 2 år er det slut: Nu bliver det rullet ud i alle Coop-butikker i landet

Forbrug

14/05/2024 07:48

J. Bøgen

Man er tilfredse med resultaterne fra det årelange eksperiment.

For to år siden – i maj 2022 – indledte Coop en test i et af sine største varehuse, Kvickly Bruuns Galleri i Aarhus.

Varehuset blev ombygget til Klima Kvickly og skulle teste, hvordan man kan ændre kundernes forbrug i en mere klima-rigtig retning.

Nu slutter testen og varehuset bliver igen til Kvickly Bruuns Galleri.

Sådan endte testen

Derfor kan resultaterne af testen nu gøres op:

  • CO2-aftrykket pr. solgt vare i Klima Kvickly er ved projektets afslutning 14,0 procent under resten af Coops. Dette tal har været helt oppe på 21,3 procent i september 2023, da varehuset bl.a. testede klimamærket.

  • ”Tag den forreste” har været med til at halvere madspildet/kassationerne på mejeri og brød

  • Udvalget i delikatessen er blevet udviklet til et meget grønnere udvalg, med markant mindre kød og mere vegetarisk.

”Kunderne har været meget positive, f.eks. har de taget godt imod vores klimavenlige opskrifter, som har givet inspiration til mere klimavenlig mad,” siger Varehuschef Dennis Ø.K. Andersen, Kvickly Bruuns Galleri.

Bliver rullet ud i hele landet

Derfor vil en lang række af initiativer fortsætte ikke alene i varehuset i Aarhus, men blive bredt ud til Coops butikker over hele landet.

Det gælder f.eks.:

  • ”Tag den forreste”, der reducerer madspild markant.

  • Mere klimavenligt sortiment i MadCooperativet

  • Klimavenlige opskrifter

  • Mere plads til lyst kød, f.eks. kylling, i forhold til rødt kød (oksekød)

Motiverede kunder

I Coop er man meget tilfredse med testen.

”Det viser, at kunderne er meget motiverede for at gøre en konkret forskel i deres forbrug for at reducere klimabelastningen. Derfor har testen med Klima Kvickly været meget værdifuld og givet os nyttig inspiration til initiativer, vi vil rulle ud på landsplan,” siger ESG-chef Anne Mette Brasen, Coop.

Ændringen betyder, at skiltningen med blå/grøn Klima Kvickly nu erstattes af almindelig rød Kvickly-skiltning.

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.