Foto: Coop Danmark A/S
Foto: Coop Danmark A/S

Efter Black Friday: Coop regner med rekord-december

Forbrug

03/12/2024 07:01

J. Bøgen

Efter Black Friday boomer det med pakker i Kvickly, SuperBrugsen, Brugsen og 365discount.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

3 millioner pakker.

Så mange forventer Coop at udlevere i løbet af december fra de godt 500 butikker i kæderne Kvickly, SuperBrugsen, Brugsen og 365discount, hvor kunderne kan hente pakker.

Det er det største antal nogensinde, og er en stigning i forhold til sidste år på omkring 500.000 pakker.

”Vi er dem med flest butikker, og ikke mindst er vi de mindre lokalsamfund, hvor vi ofte er en af de eneste butikker. Derfor kommer vi op på det meget høje antal,” siger kædedirektør Torben B. Andersen, Brugsen.

”Vi er glade for at kunne servicere det stigende antal kunder, der henter pakker hos os – og hvor de samtidig har mulighed for at handle, så det bliver lidt nemmere for kunderne i en travl tid."

"Men det er også et meget stort arbejde for vores gode kolleger i butikkerne. Så jeg vil godt appellere til at man henter sine pakker så hurtigt som muligt, så vi har den fysiske plads til de store mængder, vi modtager. Og også at have forståelse for, at medarbejderne i butikkerne har ekstraordinært travlt i december. Jeg kan love, at vi gør alt, hvad vi kan for at servicere kunderne så godt som muligt,” siger Torben B. Andersen.

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.