Det er ikke noget nyt, at strøm koster penge (desværre), men der er stor forskel på, hvor dyrt det er at bruge vores forskellige maskiner.
Der er selvfølgelig forskel fra husholdning til husholdning og ikke mindst fra land til land, men da der inden for EU's grænser er nogle meget strikse regler for, hvad der overhovedet må sælges på det indre marked, er der alligevel nogle ting, vi kan tage med os, når mennesker i udlandet laver undersøgelser omkring dette.
Ifølge den portugisiske gren af netmediet Executive Digest har den spanske forbrugerorganisation OCU har nemlig lavet en undersøgelse, hvor de ser på, hvor meget strøm diverse elektriske enheder i hjemmet bruger.
Overraskende "vinder"
Ifølge undersøgelsen er det, måske lidt overraskende, el-kedlen, der kan give den største ekstraudgift på strømregningen.
En el-kedel forbruger nemlig typisk mellem 3 og 6 kWh timer dagligt.
På andenpladsen finder vi fjernsynet, der bruger mellem 0,35 kWh og 5 kWh, og på tredjepladsen kommer så endnu en underholdningsenhed, nemlig computeren, der bruger mellem 0,5 og 1,2 kWh om dagen.
Det er uvist, om tallene på disse beregninger udelukkende dækker over den tid, hvor enheden er i brug, eller også standby-tid er medregnet.
Her er hele listen
El-kedel, som forbruger cirka mellem 3 og 6 kWh dagligt
Fjernsyn, mellem 0,35 og 5 kWh
Computer, mellem 0,6 og 1,2 kWh
Vaskemaskine, mellem 0,5 og 0,9 kWh
Opvaskemaskine, mellem 0,6 og 0,7 kWh
Fryser, mellem 0,7 og 0,8 kWh
El-ovne, mellem 1 og 1,4 kWh
El-komfurer, mellem 1,5 og 3 KWh
Støvsuger, cirka 0,5 kWh