I sidste uge besluttede politikerne at skrue elafgiften helt i bund fra nytår og 6 måneder frem.
Men spørgsmålet er, om det overhovedet kommer til at gøre en mærkbar forskel.
På samme tidspunkt bliver mange danskeres elregning nemlig dyrere på grund af en anden type prisstigning.
Og synderen er et ord, du måske ikke engang kender: Nettariffer.
Det kaldes også transportbetaling og er den del af regningen, som går til lokale elnetselskaber for at sende strømmen fra anlægget ud til danskernes stikkontakter.
Prisen for nettarifferne varierer alt efter, hvor i landet du bor, men en ting er sikkert: De stiger de fleste steder, når vi skifter 2022 ud med 2023.
Alle bliver ramt
Nettarifferne skifter i løbet af døgnet, uanset om man har en aftale om variable eller faste priser for sin elektricitet.
Og det er særligt i aftentimerne, det bliver dyrere at have fjernsynet, opvaskeren, computeren og lyset kørende.
Ifølge DRs beregninger er det nemlig mellem kl. 17 og 20, danskerne kan se frem til at skulle betale mere for at få strømmen leveret hjem til sig.
For nogle vil stigningen kunne tælles i få ører per kilowatt-time, men for andre kommer det nemt til at løbe op i 100 kroner mere om måneden.
Og da sænkningen af elafgiften forventes at spare en gennemsnitsfamilie for omkring 300 kroner om måneden, bliver en tredjedel af den besparelse altså ædt af de øgede udgifter til nettariffer.
