"Gaming er sjovt, lærerigt og en industri i enorm vækst. Vi har været med længe, men nu går vi all in og satser stort. Med Build og salg af enkeltkomponenter, gør vi det nu endnu nemmere og mere tilgængeligt for alle at bygge eller opgradere deres egen computer," siger Nikolaj Kongsberg, Gaming Lead i Elgiganten.
Langsigtede planer
Elgiganten er allerede blandt de største inden for gaming. Men nu udvides produktkategorien med en stor satsning på enkeltkomponenter og byggesæt til gaming-computere.
"Komponenter har været ”the missing link” i vores produktudvalg og det har derfor længe været et ønske at få tilføjet det i vores sortiment. Gaming-kunderne kan nu opleve et omfattende produktunivers, som løbende vil vokse, både online og i vores varehuse," fortæller Kongsberg.
Trin-for-trin guides og instruktionsvideoer
Med detaljerede monteringsmanualer og videoer med trin-for-trin-instruktioner, skal flere opdage og mestre kunsten at bygge deres egen computer.
"Instruktionsvideoer skal gøre det nemmere at komme i gang med at bygge selv. Det bliver lidt som at bygge Lego og instruktionerne kan give større tryghed, og dermed lade folk nyde glæden ved at bygge deres helt egen computer," siger Kongsberg.
For dem, der ikke selv ønsker at bygge deres computer, tilbyder Elgiganten et udvalg af færdigbyggede gaming-computere fra PCSpecialist. Disse computere er håndbygget af uddannede teknikere med komponenter af høj kvalitet - til ”byg-selv”-priser.
Enorm efterspørgsel
Build-konceptet og enkeltkomponenter er allerede tilgængelige online og vil gradvist blive rullet ud i Elgigantens varehuse. Besøgende på gaming-messen DreamHack i Stockholm fik i november en forsmag på produkterne, og svenskerne lod ikke chancen gå fra sig.
"Feedbacken har overgået alle forventninger, og vi oplevede en enorm efterspørgsel i testfasen. På DreamHack tømte vi en halv lastbil allerede den første dag. Nu glæder vi os til at bygge videre på denne succes i Danmark," siger Kongsberg.
Kort om Build-konceptet
Et byggesæt indeholder: grafikkort, processor, RAM, strømforsyning, motherboard, lagring, køling, kabinet
7 forskellige konfigurationer (flere kommer i løbet af året)
5 års indsendelsesgaranti
Hver konfiguration indeholder manual samt videoguide til samling