Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Jævn lørdag, men her skal du være opmærksom på energiforbruget

Forbrug

10/02/2023 13:30

J. Bøgen

Særligt i halvdelen af landet kan man spare en del ved at planlægge sit strømforbrug.

På dagen, hvor politikerne har præsenteret en inflationspakke til at hjælpe danskerne i denne svære tid, er der heldigvis også fine nyheder på elpris-fronten.

Lørdagens priser er nemlig blevet offentliggjort, men først tager vi lige et kig på resten af fredagen.

Svinger voldsomt

I forhold til torsdag har gennemsnitspriserne taget et nøk op fredag, hvor man vest for Storebælt i gennemsnit skal betale 1,02 kroner per kW time, og øst for Storebælt rammer man 62 øre.

Man kan imidlertid få det gennemsnit markant ned, da prisen i løbet af døgnet svinger mere end 300 procent i vest og cirka 400 procent i øst.

Vest for Storebælt

Hvis vi starter med Vestdanmark var det helt klart morgenen og formiddagen, man skulle undgå. Efter en nat med priser lige under 1 krone, blev prisen nemlig fordoblet i løbet af morgenen med 1,79 kroner per kW time som det dyreste (kl. 8-9).

Fra middag kom prisen under 1 krone igen, og sidst på døgnet ser det rigtig godt ud med blot 57 øre per kW time fra kl. 23 og frem til midnat - altså cirka en tredjedel af døgnets højeste pris.

Øst for Storebælt

I Østdanmark bliver forskellen endnu mere markant, hvilket blandt andet skal tilskrives en rigtig billig nat.

Fra midnat og frem til kl. 7 nåede prisen nemlig ikke over 39 øre per kW time, men ligesom i Vestdanmark var det også morgenen og formiddagen, man skulle undgå i øst.

Den dyreste time blev mellem kl. 9 og 10 med 1,48 kroner (omkring 4 gange så meget som nattens billigste), men fra kl. 14 vil prisen falde drastisk, og fra kl. 18 slipper man med maksimalt 44 øre per kW time.

Billig lørdag

I både øst og vest får vi en gennemsnitspris per kW time på under 1 krone lørdag. Vest for Storebælt ryger den ned på 95 øre, imens den øst for Storebælt tager en lille stigning til 69 øre.

Natten bliver den klart billigste periode med priser ned til 40 øre i øst (kl. 5-6) og 85 øre i vest (kl. 00-01). I vest er der imidlertid ikke tale om en voldsom stigning i priserne, når Danmark får øjne, da vi skal helt frem til kl. 17, før priserne når over 1 krone.

I øst vil forskellen være større, da den bliver mere end fordoblet i forhold til den billigste time allerede kl. 16 (98 øre), og kl. 17 når man også over 1 krone per kW time her.

Fælles for hele landet er, at det er kl. 18-19, der bliver dyrest med en kW time-pris på 1,19 kroner.

Døgnet slutter af med priser over 1 krone med 1,03 kroner, så lad os håbe, det ikke et varsel om, hvad der venter os søndag.

Husk at medregne nettariffer

Ved at bruge pilen til højre for datoen i grafen herunder, kan du se udviklingen i priser time for time fredag d. 10. februar.

Graf og data er leveret af Elberegner.dk. Priserne er inklusive moms, og du kan vælge, om du vil se priserne med eller uden afgifter.

Vær opmærksom på, at grafen ikke medregner omkostninger til netselskabet, da de varierer alt efter ens selskab og adresse samt tidspunkt på døgnet.

Graf: Elberegner.dk

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.