Oktober lakker mod enden, og for en del er der nok lidt lavvande i økonomien.
Og selvom man ikke skal betale elregningen hver måned, gælder det alligevel om at spare, hvor man kan.
Strømpriserne for onsdag er blevet offentliggjort, og der er desværre ikke nogen tidspunkter, hvor det for alvor er billigt - faktisk er der blot 0,55 kroners udsving i priserne fra midnat til midnat.
Fra kl. 2 til kl. 4 natten til onsdag vil det alt andet lige være billigst at sætte opvaskemaskinen i gang, da prisen per kW time her ligger på 0,66 kroner før moms, transport og afgifter.
Lidt utraditionelt er det imidlertid, at det faktisk er om morgenen, vi skal betale mest for vores strøm. Mellem kl. 8 og 9 onsdag morgen, vil en kW time nemlig koste 1,21 kroner før moms, transport og afgifter.
Så det kan være en god ide at stå lidt tidligere op for at lave morgenkaffen eller måske udskyde koffeintilskuddet, til man er nået på arbejde.
Foto: Screendump, Elberegner/app