Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Giftig frugt - kaldes tilbage fra alle Coops butikker

Forbrug

27/06/2023 09:46

J. Bøgen

Det kan være kræftfremkaldende og særligt giftigt for nyrerne.

Du gør klogt i lige at tjekke, hvad det er for nogle avocadoer, du har købt til at lave guacamole eller blande i en lækker salat i aften.

Coop Danmark A/S tilbagekalder nemlig Smag Forskellen avokado, da der er konstateret for højt indhold af giftstoffet cadmium i produktet.

Det skriver Fødevarestyrelsen.

Helt præcist er det Smag Forskellen avokado 2 stk./bakke, det drejer sig om. Frugterne har ikke nogen bedst før-dato, og derfor er det lot-nummeret, du skal undersøge.

Her skal du kigge efter 25G og 26B. EAN-koden er 5700384395543.

Avocadoerne er solgt i alle Coops butikker, altså Coop365, Dagli'Brugsen, Irma, Kvickly og SuperBrugsen, over hele landet. 

Kræftfremkaldende og giftigt

Cadmium, som er det stof, der er fundet i avocadoerne, er et grundstof, der er giftigt for både mennesker og miljø. Hos mennesker kan cadmium føre til giftige effekter særligt i nyrerne.

Der ses også effekter på skelettet (knogleskørhed) og åndedrætssystemet efter vedvarende udsættelse. I arbejdsmiljøet er der set en sammenhæng mellem længere tids udsættelse for høje koncentrationer af cadmium og udvikling af lungekræft. Derudover er cadmium også giftigt i miljøet.

Den væsentligste kilde til optag af cadmium hos mennesker er via fødevarer og – hos rygere - fra tobak. 

Fødvarestyrelsen råder forbrugere, der har købt avocadoerne, til at smide dem ud eller levere dem tilbage til butikken, hvor de er købt.

Mest Læste

Annonce

14/10/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.