Når vi har været nede og handle ind det forgangne år, har vores regninger været markant anderledes end 2021, når vi har forladt kassen.
Alting er steget i pris, og supermarkederne har set sig nødsaget til også at hæve priserne på grund af øgede produktionsomkostninger og energipriser.
Men har det været nødvendigt at skrue priserne så højt op, som det har været tilfældet?
Flere steder i udlandet begynder der nu at dukke virksomhedsresultater op, der vækker både forargelse, undren og måske endda vrede.
Raket og fjer
I Storbritannien har flere af landets største dagligvarekæder nemlig udsigt til massive overskud i 2022 - overskud, der er højere, end de plejer at være.
Det gælder blandt andet Sainsbury's og Tesco skriver The Times.
Godt nok er de endelig årsregnskaber ikke klar endnu, men Sainsbury's har for nylig udsendt en meddelelse om, at de forventer et resultat for 2022 i den høje ende af deres forudgående estimat før skat - et estimat, der lyder på et overskud mellem £630 millioner og £690 millioner.
Det svarer til henholdsvis cirka 5,3 milliarder kroner og cirka 5,8 milliarder kroner.
I slutningen af sidste år viste en rapport, at detailmarkedet (herunder også markedet for dagligvarer) har været præget en en såkaldt 'raket-og-fjer-dynamik' på priser.
Det dækker over, at butikkerne er hurtige til at hæve priserne kraftigt, når omkostningerne stiger. - altså som en raket, der fyres af.
Men når omkostningerne falder, har butikkerne været langsomme til at sænke priserne igen, og ofte er det sket med stor forsinkelse - som en fjer, der langsomt daler.
Prisstigninger højere end øgede omkostninger
I Norge vækker priseksplosionen det sidste år opsigt lige nu.
Myndighederne i vores nordiske naboland har nemlig sat gang i en undersøgelse af, om prisdannelserne for fødevarer nu også har været rimelige.
Mistanken er, at supermarkederne er gået alt for langt med at hæve priserne i forhold til, hvor stor en stigning de reelt har haft i omkostningerne.
Det skriver mediet E24.
Som eksempel er prisen på smør steget med 24 procent i Norge, men butikkernes indkøbspris er ikke steget mere end ni procent.
Den samme dynamik har man også set i forhold til svinekød, ost og mælk - altså at butikkerne har sat priserne mere op, end de reelt har været nødt til at betale for at købe varerne ind.
Den norske regering har en klar forventning om, at supermarkederne undlader at score ekstra indtjening på inflationskrisen, men det har ikke forhindret politikerne i at sætte gang i en undersøgelse for at være på den sikre side.
Hvad så med Danmark?
Herhjemme satte den forhenværende erhvervsminister Simon Kollerup (S) gang i et 'pristjek' i efteråret 2022.
Formålet var at undersøge, om der bliver tjent overnormale profitter i Danmark som følge af den generelle inflation.
Der er endnu ikke kommet et resultat af undersøgelsen, men Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har tidligere sagt, at man blandt andet kigger på gas- og smørpriser.
De største dagligvareaktører i Danmark har blankt afvist, at de har brugt inflationskrisen som anledning til at skumme fløden.
Både Salling Group og Coop har eksempelvis fortalt, at de forventer en markant nedgang i overskuddet, når regnskaberne for 2022 lander.
