En ekstraregning på bare nogle få tusinde kroner kan gøre rigtig, rigtig ondt. Så ondt at man bliver nødt til at flytte.
I en ny medlemsundersøgelse FOA har foretaget, svarer 15 procent, at de i lyset af de aktuelle prisstigninger enten ikke har råd eller ikke ved, om de har råd til at blive i deres nuværende bolig året ud.
”Det er dybt bekymrende, at livsgrundlaget for så mange er så spinkelt. Vi taler om helt almindelige, danske lønmodtagere, der må gå fra hus og hjem som følge af inflationskrisen,” siger Mona Striib, forbundsformand i FOA.
El- og varmepriser presser på pengepungen
Mange danskere har mærket, at specielt el- og varmepriserne har været på himmelflugt de seneste måneder. Men der er en verden til forskel på, hvor penibel en situation, de stigende priser afføder, da det afhænger af den enkelte husstands økonomi.
En ekstra udgift på 3.000 kroner æder en stor del af en pædagogmedhjælpers rådighedsbeløb, hvorimod en direktør nemmere kan klare sig igennem uden at skulle vende hver 25-øre.
”Uligheden i Danmark kommer virkelig til skue, når inflationen raser, som den gør i øjeblikket, for det er specielt de lavtlønnede og dem uden for arbejdsmarkedet, der presses, når el, varme og fødevarer bliver dyrere,” siger Mona Striib.
Hun kvitterer for varmechecken til de hårdest ramte husstande og håber på, at regeringens forslag om en inflationshjælp på tre milliarder kroner kan forhandles hjem. Men vil man for alvor problemet til livs, kræver det et noget større favntag.
”Vi skal have løftet lønnen i bunden, så helt almindelige lønmodtageres økonomi kan holde til perioder med inflation. Det kan de ikke i dag, og det er simpelthen ikke Danmark værdigt,” siger hun.
