Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Hvis du bor i denne type bolig, sparer du måske forkert på strømmen

Forbrug

04/09/2024 10:26

J. Bøgen

Det er mere end en million danskere, der snyder sig selv for penge.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det seneste år har de høje energipriser fået mange danskere til at sætte ind i hjemmet med tiltag, der sparer på strømmen og dermed pengepungen.

Men for mere end en million danskere, der i dag bor i lejeboliger, kan det være mere vanskeligt at få sparet.   

Danskere i lejeboliger er nemlig ofte begrænset af ikke at kunne lave fysiske energioptimeringer i hjemmet, og de er i stedet nødt til at fokusere på tiltag, der har kunne minimere udgifterne til strøm og varme.

Det er dog ikke altid de rigtige steder, der bliver sparet.

I en undersøgelse lavet af Kantar Gallup for Gjensidige og NRGi svarer tre ud af fire danskere, at de har fokus på at skrue ned for lyset, mens hver anden peger på et lavere varmeforbrug, som deres primære energibesparende tiltag.

Men ifølge Bo Halm Andersen, der er energikonsulent hos NRGi, så er det andre steder i hjemmet, man bør kigge efter de største besparelser.  

"I takt med at de fleste danskere får LED-pærer, som bruger fire-fem gange mindre strøm end halogenpærer, er der mindre at hente ved at holde lyset slukket sammenlignet med at begrænse brugen af hårde hvidevarer eller skrue ned for brugen af elektronik. I dag kommer tæt på en femtedel af elforbruget fra underholdning i hjemmet," siger han. 

Pas på med underholdning og tøjtørring

I undersøgelsen svarer blot én ud af ti, at de ser mindre TV eller bruger mindre tid på gaming, mens hver fjerde har fokus på ikke at bruge deres tørretumblere.

Hvis man fokuserer sine strømbesparelser på de forkerte områder, kan det faktisk ende med at gøre pengepungen mere ondt end godt.

Det forklarer Henrik Sagild, der er skadedirektør i Gjensidige.  

"Selvom det kan virke fornuftigt at skrue ned på varmen som et af de første sparetiltag, så skal man samtidig passe på, at man ikke kommer så langt ned i temperatur i lejlighedens rum, at der fx kan udvikle sig skimmel. Derfor er anbefalingen også, at man sætter sig ind i hvilke sparetiltag, der rent faktisk er de mest effektive, så man får mest muligt ud af sin indsats," siger han.  

3 råd til beboere i en lejebolig

Drop tørretumbleren

Det er en af de største strømslugere overhovedet, hvis du bruger den meget. Benyt et tørrestativ i stedet og tør tøjet udenfor, hvis det er muligt, så du ikke danner fugt i boligen.

Ifølge undersøgelsen er det kun én ud fire lejere, der har droppet at bruge deres tørretumbler. 

Skru ned for varmen

Det er en øjeblikkelig og effektiv måde at spare energi på. En god tommefingeregel siger, at du kan skære ca. 5 procent af din varmeregning.

Det er dog meget vigtigt, at man ikke sænker temperaturen ned til under 18 grader, da det kan danne fugt og føre til skimmelsvamp. 

Få styr på elektronikken

Mindsk strømforbruget fra elektronik fx ved at indstille din computer til at gå i sleep-tilstand, når du ikke bruger den. Du kan også mindske standbyforbruget, hvor dine apparater stadig er tændt ved stikkontakten.

Det kan du fx gøre ved at bruge et tænd-sluk-ur eller sluk manuelt med en fjernbetjent stikkontakt. Især ældre apparater, der er på nettet, kan have et højt standbyforbrug. 

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er foretaget blandt 1.711 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år af Kantar Gallup for Gjensidige og NRGi i november og december 2022. 

Dette spørgsmål er besvaret af folk, der bor i en lejebolig. 

Hvad gør du for at forsøge at spare på dit forbrug i hjemmet? 

Skruer ned for varmen - 50 procent 

Husker at slukke for lyset - 75 procent 

Bruger vaskemaskinen mindre eller på andre tidspunkter end normalt - 41 procent 

Dropper brugen af tørretumbler - 25 procent 

Ser/streamer mindre tv eller bruger mindre tid på gaming - 9 procent 

Jeg gør ikke noget for at spare på strømmen - 11 procent 

Andet, notér - 3 procent 

Ved ikke - 2 procent 

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.