Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

I dag er billig: I morgen ryger elpriserne endnu længere ned

Forbrug

09/12/2023 13:28

J. Bøgen

Det er godt nok en dejlig afslutning på ugen!

Julen varer længe, koster mange penge.

Man kan ikke rigtig argumentere mod det udsagn fra den gamle julesang, men en ting, der i hvert fald ikke får budgettet til at vælte denne anden weekend i advent, er elpriserne.

Lørdag nåede vi nemlig ugens laveste gennemsnitspris indtil videre, men faktisk bliver søndag endnu billigere!

Langt under 2 kroner

Søndagens højeste pris kommer til at være 1,81 kroner per kW-time (kl. 18-19), og døgnets laveste pris kommer helt ned på 1,31 kroner for det samme (kl. 4-5).

Gennemsnittet for søndagen ligger på sølle 1,59 kroner per kW-time, og det er det markant laveste niveau, når man ser på den snart overståede uge.

Lørdagens gennemsnitspris ligger nemlig på 1,74 kroner, og det er det laveste niveau i løbet af ugens første seks dage.

Så søndag behøver man ikke bekymre sig om elpriserne, når man vil lave julebag eller se en julefilm!

Se prisen på din adresse

Ved at bruge pilen til højre for datoen i grafen herunder, kan du se udviklingen i priser time for time for både i dag og i morgen.

Graf og data er leveret af Elberegner.dk. Priserne er inklusive moms, og du kan vælge, om du vil se priserne med eller uden afgifter.

Hvis du vil have den helt præcise elpris for netop din adresse, skal du indtaste din adresse i feltet øverst i grafen. Så vil du kunne se, at priserne ændrer sig, så de passer til lige netop det, du betaler.

Graf: Elberegner.dk

Mest Læste

Annonce