Er du typen, der godt kan lide lidt sødt i kaffen, bør du lige undersøge, om du har en bestemt kaffesirup stående.
Del Mastro Aps tilbagekalder nemlig Fabbri Gourmet Sirup med karamelsmag på grund af risiko for gæring i produktet - hvilket gør det uegnet som fødevare.
Det skriver Fødevarestyrelsen.
Helt præcist er det Fabbri Gourmet sirup karamelsmag med nettoindhold 560 ml og bedst før-dato d. 05.08.2026, det drejer sig om.
Lot nummeret er LF238, og EAN-stregkoden er nummer 8001780498430.
Solgt i hele landet
Siruppen er solgt i alle Bilka-butikker, samt følgende Meny-butikker:
Bistrup
Borups Allé
Charlottenlund - Jægersborgvej
Hellerup
Hundested
Hørsholm
Illum
Nordhavn
Nærum
Odense - Hjallesevej
Risskov - Brynet
Rønde
Solrød
Søborg
Østerbro
Aalborg - Øster Havnegade
Derudover er det også blevet solgt i specialbutikkerne Ello Food og Kopling’s Kopper samt netbutikkerne Kaffekapslen.dk og Svanenet.com.
Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at kassere produktet eller levere det tilbage i butikken, hvor det er købt.