Dit fitnessmedlemskab risikerer at blive 25 procent dyrere i fremtiden. Foto: Shutterstock
Dit fitnessmedlemskab risikerer at blive 25 procent dyrere i fremtiden. Foto: Shutterstock

Kan blive 25 procent dyrere - Dit fitness-medlemskab er i fare

Forbrug

30/09/2022 10:14

J. Bøgen

Det vil også ramme andre slags undervisning som privattimer i musik.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Inflationen er vanvittig, og energipriserne eksploderer, men heldigvis kan du komme ned i dit lokale træningscenter og få afløb for frustrationerne over verdenssituationen.

Det vil du selvfølgelig også kunne fremover - men det risikerer at blive mærkbart dyrere at svede til Zumba eller smide rundt med tunge vægte til crossfit.

3 domme fra EU-domstolen betyder nemlig, at undervisning og lignende tilbud hos private udbydere kan blive hele 25 procent dyrere, end det er i dag.

Det skriver DR.

Et spørgsmål om moms

Som reglerne er nu, er undervisningstilbud som holdtræning i private fitnesscentre og privattimer i musik nemlig fritaget for moms.

Men den nye fortolkning af EU-reglerne, de 3 domme har givet anledning til, betyder, at Skatteministeriet nu lægger op til at ændre i de danske regler. En ændring, der vil betyde, at specialiseret undervisning, som ikke overfører viden og færdigheder inden for en bred og varieret mængde af emner, skal pålægges moms.

Det vil blandt andet ramme fitnesstilbud, fordi Skattestyrelsens opfattelse er, at undervisningsforløbet skal bestå af flere forskellige fag, hvis momsfritagelsen skal bibeholdes.

Foreningsaktiviteter vil stadig være undtaget fra moms, men private undervisere i blandt andet yoga, håndarbejder og crossfit vil blive ramt.

Kan betyde, at færre vil dyrke motion

Spørger man en professor i sundhedsøkonomi, så er det ikke urealistisk at momspålægning på holdtræning i fitness vil have en negativ påvirkning af folkesundheden.

"Pris har en betydning for forbrugsmønstre. Så når noget bliver dyrere, så køber vi også mindre af det. Og når vi får den her omlægning, der gør, at forbrugerprisen stiger, så vil der også være færre, der efterspørger holdfitness," siger Jakob Kjellberg fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd til DR.

Og det er rigtig dårligt nyt for fremtiden i Danmark generelt. Motion forbindes nemlig med forebyggelse af en lang række livsstilssygdomme, og hvis danskerne i højere grad vælger private motionstilbud fra, kan det presse vores allerede belastede sundhedsvæsen i endnu højere grad i fremtiden.

Jakob Kjellberg tør ikke spå om, hvor stor konsekvenserne vil være dog.

Skattemininster Jeppe Bruus (S) er kaldt i samråd om den nye fortolkning af momsreglerne, og det startede kl. 10 fredag formiddag. Spurgt til, hvad ministeren selv har af forventninger til samrådet, svarer han til DR:

"Jeg er bestemt meget lydhør overfor alle indvendingerne og perspektiverne, der kommer om denne her sag, og forventer, at Skattestyrelsen laver et meget grundigt arbejde med at forholde sig til alle de kommentarer, der kommer ind. For det er ikke et ønske, vi har haft, at der skal pålægges moms på holdundervisning. Men det er et resultat af den juridiske vurdering, der er af flere EU-domme, hvor vurderingen er, at vi er nødt til at rette ind efter EU-lovgivningen."

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.