CONTRAST Company tilbagekalder nu fem babynest i farverne råhvid med print, bordeaux og navy.
De er forsynet med et ordrenummer, som findes ved lynlåsen i madrassen. Det drejer sig om babynest fra Salling ØKO samt PetitLux:
Ordrenummer: 55475
Ordrenummer: 54145
Ordrenummer: 54150
Ordrenummer: 54144
Ordrenummer: 54151
Det skriver Contrast Company i en pressemeddelelse.
Kvælningsfare
Tilbagekaldelsen skyldes nedenstående risici, hvis barnet ikke holdes under konstant opsyn:
Lange snore i den ene ende, som et barn under uheldige omstændigheder kan vikle sig ind i og blive kvalt
Mellem madrassen og siderne er der en revne, som kan udgøre en risiko for, at barnets vejrtrækning bliver hæmmet, hvis barnet ruller om på siden med mund og næse placeret i revnen.
Du kan vælge returnere babynesten til den forhandler, hvor du har købt den eller kassere den.
Produkterne er blevet solgt i butikkerne Bilka, Føtex og Ønskebørn og på hjemmesiderne foetex.dk, bilka.dk og br.dk.
Foto: Contrast Company A/S