Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Køber du fra Temu? Så er du med til at gøre alt andet dyrere for danskerne

Forbrug

09/11/2024 06:32

J. Bøgen

På bare et år er fragtpricerne steget med 160 procent.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Danskere elsker at gøre en god handel, og det må man sige, man kan på den kinesiske handelsplatform, Temu.

Hvis man udelukkende kigger på prisen er der nemlig ufattelige summer at spare ved at bestille alt fra tøj til telefoner til legetøj og få det fragtet hjem til lille Danmark.

En ting er den klimabelastning, der ligger i at få fragtet elastikker eller hårbånd fra Kina til Danmark, men faktisk har den vestlige verdens trang til at shoppe på billige kinesiske platforme også en anden - og potentielt ret dyr - konsekvens.

Platforme som Temu benytter sig nemlig af luftfragt for at sende varerne hjem til køberne, og med så mange bestillinger presser det fragtpriserne i vejret.

Alene det seneste år er prisen på flyfragt fra Kina til Europa således steget med 160 procent, og det gør ondt på danske virksomheder - og potentielt også danske forbrugere.

"Der er så få kommercielle fly, der flyver mellem Kina og Europa, og vi bruger normalt rigtig meget kapacitet i passagerfly. Og når der ikke er passagerfly nok, og der er øget efterspørgsel fra nethandel, befinder man sig i en situation, hvor der er pres på priser og pres for at få kapacitet," siger administrerende direktør i A.P. Møller-Mærsk Vincent Clerc til TV 2.

108 Boeing-fly - hver dag

Op mod 45 procent af al luftfragt fra Kina til Europ er relateret til nethandel ifølge analysehuset Xeneta, og man regner med, at efterspørgslen vil stige yderligere frem mod jul og nytår.

Alene i september steg asiatisk luftfragt med 11,7 procent i forhold til samme måned 2023.

I mere konkrete tal sendte kinesiske handelsplatforme i april over 10.000 tons varer afsted med fly. Af disse kom 4000 tons fra Temu.

Og det svarer altså til 108 Boeing 777-fraftfly - om dagen.

Den markante prisstigning på fragt rammer danske virksomheder, der må betale mere for at få fløjet for eksempel komponeneter ind fra Fjernøsten. De ekstra udgifter skal findes et andet sted, og det kan sætte sig i de priser, varerne sælges til forbrugerne for.

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.