Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Nettos hjemmeside lagt ned af stormløb - tilbuddet var simpelthen for godt

Forbrug

02/12/2022 16:04

J. Bøgen

Var du en af dem, der skyndte sig ind på hjemmesiden?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er ikke noget nyt, at vi danskere elsker et godt tilbud.

I 2022 er det nærmest også blevet en nationalsport at holde øje med, hvor man kan få dagligvarer til en lavere pris end normalt.

Det lærte Netto på den hårde måde - det var i hvert fald hårdt for deres hjemmeside.

I går, torsdag, sendte Netto nemlig deres tilbudsavis ud til kunderne via e-mail.

Det er der ikke noget nyt i, men der var alligevel et tilbud i denne udgave af avisen, som danskerne åbenbart ikke kunne stå for.

Nettos hjemmeside oplevede nemlig det, der bedst kan beskrives som et digitalt stormløb - og det kunne den altså ikke holde til.

Nettos CEO, Braw Bakir, skriver således på LinkedIn torsdag aften, at Nettos hjemmeside simpelthen gik ned på grund af den ekstreme mængde trafik, der kom som følge af tilbudsavisen.

"Det er ikke nyt, at danskerne elsker et godt tilbud, men i dag blev det understreget som sjældent før: Tidligere på dagen sendte vi nyhedsbrev ud til vores Netto+ kunder, blandt andet med et godt tilbud på smør. Og 30 minutter senere gik Netto.dk ned." lyder det fra Braw Bakir på Linkedin, inden opslaget fortsættes:

"Trafikken på siden var simpelthen for voldsom. Jeg tror min kollegaer får travlt på lørdag, så vær ekstra søde ved dem og giv dem et skulderklap eller en highfive" fortæller han i opslaget, som du kan finde i bunden af artiklen.

Bakir skriver ikke direkte, hvilket tilbud der forårsagede det vanvittige stormløb. Men et godt bud kunne være, at det er Nettos tilbud på Lurpak, der har gjort udslaget.

I løbet af 2022 har danskerne i den grad jagtet tilbud på netop smør, og når Netto nu vælger at sælge Lurpak til 7,95 kroner per pakke, så er det nærliggende at tænke, det er årsagen.

Tilbuddet kommer til at gælde i alle Netto-forretninger i Danmark, og det begynder i morgen, lørdag d. 3. december.

Du skal dog være opmærksom på, at der er sat en begrænsning, så hver kunde maksimalt kan købe tre pakker.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.