Et flertal i Folketinget har for kort tid siden vedtaget det huslejeloft, som regeringen har foreslået i lyset af den høje inflation.
Loftet kommer til at betyde, at huslejen i private lejeboliger ikke kan stige mere end 4 procent om året de næste 2 år.
Lejere i private lejeboliger stod til potentielt at kunne få huslejestigninger, da deres leje kan blive reguleret ud fra nettoprisindekset, der stiger på grund af den høje inflation.
Regeringen har lavet aftalen om huslejeloftet med SF, Enhedslisten og De Radikale.
Der er tale om et indgreb, som gælder både eksisterende lejekontrakter og fremtidige lejekontrakter. Det vil også gælde de huslejer, der er sat op i løbet af de seneste måneder. De huslejer vil blive sat ned typisk 3 måneder (svarende til lejers opsigelsesvarsel) efter indgrebets ikrafttrædelse.
Hastelov
På regeringens anmodning er lovforslaget blevet hastebehandlet, så det hurtigst muligt kan få virkning i en tid med høje prisstigninger. Stigningen i nettoprisindekset blev i august opgjort til 9,1 procent.
"Regeringen har en klar målsætning om at passe på lejerne, så de skal ikke gå fra hus og hjem som følge af voldsom inflation. Det har samtidig været vigtigt for os, at loven kan træde i kraft så hurtigt som muligt, så flest mulige lejere kan få gavn af den. Vi ønsker at skabe tryghed for landets lejere, og det gør vi med denne lov," siger indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen.
Op mod 160.000 lejeboliger står til at blive ramt af meget store huslejestigninger, vurderer Indenrigs- og Boligministeriet. Hvis en udlejer har hævet lejen inden indgrebet træder i kraft, så skal der gå typisk tre måneder, svarende til lejers varsel for opsigelse, inden indgrebet får virkning for huslejestigningen.
Meddeler udlejer først huslejestigningen efter at indgrebet træder i kraft, gælder loftet med det samme.
