De skyhøje energipriser har også braget noget andet i vejret - energiselskabernes indtjening.
For selvom selskaberne jo også har haft større udgifter med at indkøbe energien, så har det ikke ændret på, at 2022 har været et gyldent år for energiselskabernes regnskaber.
Men de bugnende kister skal også komme danskerne til gode, og det kommer det også til, takket være en EU-beslutning fra efteråret.
EU-tiltaget er delt i to: et solidaritetsgreb og et indtægtsloft.
Solidaritetsgrebet lægger en særskat på energivirksomheder, der arbejder med olie og gas. De virksomheder skal nu betale 33 procent ekstra skat af deres overskud i regnskabsåret 2023, og det regner Skatteministeriet med vil skaffe 800 mio. kroner til statskassen.
Indtægtsloftet er primært rettet mod vedvarende energikilder som vind og sol. Her skal producenterne betale 90 procent i skat af den indtjening, der overstiger loftet på 1,34 kr. per. kW time.
Og det greb forventes at føre 400 mio. kroner tilbage til danskerne.
"Samlet set vil der i 2023 være et provenu på 1,2 milliarder kroner. De penge vil vi føre tilbage til forbrugerne i forbindelse med de forestående forhandlinger om inflationshjælp," siger skatteminister Jesper Bruus (S) til Finans.
Men selvom mange danskere nok vil juble over udsigten til, at der nu bliver yderligere 1,2 milliarder kroner, politikerne kan uddele inflationshjælp for, så er det reaktionen en noget anden hos industrien.
Dansk Industris politiske direktør, Emil Fannikke Kiær, siger for eksempel til Finans, at udsigten til den massive tilbagebetaling er med til at bremse den grønne omstilling, fordi virksomhederne skulle have brugt pengene på grønne investeringer.
