Den Europæiske Centralbank hæver renten med 0,5 procentpoint. Foto: Shutterstock
Den Europæiske Centralbank hæver renten med 0,5 procentpoint. Foto: Shutterstock

Nu stiger renten for første gang i 11 år

Forbrug

21/07/2022 14:31

J. Bøgen

Den Europæiske Centralbank hæver renten med det dobbelte af det forventede.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den Europæiske Centralbank (ECB) har netop hævet sin rente for første gang i 11 år.

Helt præcist bliver renten hævet med 0,5 procentpoint, så renten nu ligger på et rundt 0,0.

Det var ventet, at EB ville hæve renten, men eksperterne regnede kun med 0,25 procentpoint.

Og det kan få betydning for både danske boligejere og de meget omdiskuterede minusrenter i banken, da renten i Danmark i høj grad er bundet op på ECB’s rente. Derfor forventes det at Nationalbanken også vil hæve sin rente inden for den kommende tid.

Det skriver TV 2.

Hvorfor gør de det?

Rentestigningen fra ECB har været længe undervejs, men den bliver næppe den sidste af sin slags.

Man hæver nemlig renten for at bekæmpe inflationen, hvis denne bliver for høj - og med den højeste inflation i næsten 40 år er der ikke noget at sige til, at ECB nu vælger at gøre noget.

ECB har et erklæret mål om at holde inflationen – den takt, som priserne stiger med – på cirka to procent om året. De seneste måneder har inflationen dog ligget omkring otte procent og over, hvilket har fået en række centralbanker verden over har allerede hævet sin rente. De fleste har dog hævet den med mere end de 0,5 procentpoint, der kommer fra ECB i dag.

Centralbanken i USA, Federal Reserve System eller bare FED, har eksempelvis allerede hævet sin rente tre gange i år.

Sådan rammer det danskerne

Den Europæiske Centralbanks rentestigning kommer særligt til at ramme boligejere med en variabel rente.

Man forventer nemlig, at den højere ECB-rente vil skubbe de variable boligrenter en smule i vejret. Det fortæller Sydbanks cheføkonom Søren V. Kristensen.

"For de helt korte renter vil man se en stigning nu, som man også kommer til at mærke i dansk økonomi," siger Søren V. Kristensen til TV 2.

Rentestigningen kommer samme dag som Finanstilsynets administrerende direktør Jesper Berg advarer om, at flere danske boligejere tager større renterisiko end tidligere.

Det kan i værste tilfælde skabe ubalance i den enkeltes økonomi, hvis renterne stiger markant, siger Berg:

"Det kan sætte nogle kunder i en meget vanskellig situation, for der er ikke ret meget tvivl om, at de korte renter skal op," siger Jesper Berg til dagbladet Børsen.

Samtidig kommer de højere renter sandsynligvis til at medføre et fald i boligpriserne - simpelthen fordi det bliver dyrere for købere at låne penge til et nyt hus.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.