Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Ny undersøgelse: Her er de 10 fødevarebrands, danskerne købte mest i under inflationskrisen

Forbrug

04/06/2024 07:40

J. Bøgen

Førstepladsen røg i indkøbskurven hele 86,1 millioner gange på et år.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Selvom perioden mellem november 2022 og november 2023 var præget af høj inflation og stigende energipriser, har danskerne stadig købt ind.

Og i en tid, hvor mange har været optaget af at spare på pengene og jagte gode tilbud, er det interessant at se, hvilke fødevarebrands der trods alt har fundet vej ned i danskernes indkøbskurve flest gange.

Det afslører den nyeste CPS GfK Brand Footprint Europe Report, som viser resultaterne af en undersøgelse af danskernes og andre europæeres indkøbsvaner i perioden november 2022 til november 2023.

Så lad os først se på, hvad vi puttede mest i kurven, når vi handlede ind i den periode.

Top-10 over de mest valgte fødevarebrands i Danmark

  1. Arla

  2. Schulstad

  3. Karolines Køkken

  4. Cheasy

  5. Lurpak

  6. Harboe

  7. Toms

  8. K-salat

  9. Pålækker

  10. Thise

Mejerprodukter dominerer

Rapporten afslører, at Arla-produkter er lagt i danskernes indkøbskurv 86,1 millioner gange i perioden november 2022 – november 2023.

På andenpladsen finder man Schulstad, som er landet i danskernes indkøbskurv 47 millioner gange i samme periode.

Sidstepladsen bliver indtaget af Thise, som danskerne har valgt 17,5 millioner gange på indkøbsturene.

”Danskere er glade for mejeriprodukter. Det ser man tydeligt i vores undersøgelse, hvor mejeriprodukter udgør mere end 60 procent af det samlede antal gange varerne fra top-10-listen er endt i danskernes indkøbskurve. Og sammenlignet med andre europæere vælger danske forbrugere også at lægge mejeriprodukter oftere i indkøbskurven, hvor vores europæiske naboer oftere vælger drikkevarer som sodavand eller instant kaffe”, fortæller Charlotte Horsten, Country Manager hos Consumer Panel Services GfK i Danmark.

I Danmark er mejeriprodukter fra Arla lagt i indkøbskurven mere end 5,5 gange oftere end fx Coca-Cola-produkter. Dette forholder sig noget anderledes i resten af Europa, hvor produkter fra Coca-Cola lægges i indkøbskurven næsten 3,5 gange oftere end produkter fra Arla lægges i kurven.

Sådan er brand-rangeringen målt

Nøgletallet i denne rapport er Consumer Reach Point (CRP). CRP kombinerer befolkningstal, brandets udbredelse og forbrugernes valg.

Én CRP repræsenterer ét valg og viser, hvor stærkt et brand står baseret på, hvor ofte det vælges af forbrugerne.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.