Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Pas på i morgen: Her bliver prisen på strøm 3-doblet

Forbrug

04/10/2023 13:31

J. Bøgen

Planlæg hellere tøjvask og alt det andet til et andet tidspunkt.

I weekenden gik vi over til at skulle betale vintertariffer for den strøm, vi bruger. Tarifferne i vinterhalvåret har det imidlertid med at variere voldsomt alt efter hvornår på dagen, man bruger strøm, og derfor er der nok også en del danskere, der er begyndt at tænke lidt mere over timingen af deres strømforbrug.

Heldigvis har vejret været med os i starten af denne uge - altså forstået på den måde, at det har været godt for strømpriserne.

For prisen på rå strøm har nemlig været så lav, at vi stort set kun har betalt tarifferne, når vi har brugt strøm, og sådan er det heldigvis også i dag, onsdag.

Men i morgen, torsdag, gør du klogt i lige at holde øje med, hvornår du lægger din telefon til opladning eller sætter vaskemaskinen i gang.

Mange billige timer

Fra midnat og helt frem til kl. 16 kan vi imidlertid nyde godt af lave elpriser, da vi ikke skal af med mere end 1 krone og et par ører per kW-time.

Men når danskerne får fri fra arbejde, og komfurerne rundt om i de danske hjem begynder at summe, stiger prisen desværre ganske betragteligt.

Fra kl. 17 til 18 ligger vi på 1,94 kroner per kW-time, kl. 18 til 19 på 2,66 kroner, og mellem 19 og 20 går det helt galt med 3,34 kroner per kW-time - altså mere end tre gange så meget, som vi har betalt de første mange timer af døgnet.

Det er dog heldigvis kun den time, der bliver rigtig slem, for allerede kl. 20 er vi under 3 kroner igen med en pris på 2,31 kroner. Frem til midnat falder prisen yderligere, så vi fra kl. 21 og frem skal af med omkring 2 kroner per kW-time.

Se prisen på din adresse

Ved at bruge pilen til højre for datoen i grafen herunder, kan du se udviklingen i priser time for time for både i dag og i morgen.

Graf og data er leveret af Elberegner.dk. Priserne er inklusive moms, og du kan vælge, om du vil se priserne med eller uden afgifter.

Hvis du vil have den helt præcise elpris for netop din adresse, skal du indtaste din adresse i feltet øverst i grafen. Så vil du kunne se, at priserne ændrer sig, så de passer til lige netop det, du betaler.

Graf: Elberegner.dk

Mest Læste

Annonce

14/10/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.