De strejkende piloter melder sig klar til at hente strandede feriegæster hjem. Foto: Shutterstock
De strejkende piloter melder sig klar til at hente strandede feriegæster hjem. Foto: Shutterstock

SAS-piloter tilbyder at hente strandede feriegæster

Forbrug

07/07/2022 15:47

J. Bøgen

De strejkende piloter melder sig klar til at bryde strejken undtagelsesvis.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

De strejkende SAS-piloter melder sig klar til at komme strandede feriegæster til undsætning.

Som tingene ser ud lige nu, risikerer op mod 12.000 danske charterrejsende nemlig at strande i udlandet uden tag over hovedet, fordi hotellerne er fuldt bookede.

Og det vil SAS-piloterne ikke være med til. Derfor tilbyder de nu helt ekstraordinært at bryde strejken for at hente danske feriegæster, hvis gæsterne ikke har nogen alternativer i forhold til at komme tilbage til Danmark.

Tilbuddet omfatter også danske piloter, bekræfter Henrik Thyregod fra Dansk Pilotforening over for TV 2.

Ifølge det svenske medie Aftonbladet har SAS Pilot Group sendt forslaget til SAS.

Undtagelsen til strejken skal gælde i "nogle uger", og skyldes ifølge Henrik Thyregod, at man er havnet i en situation, men ikke havde forudset:

"Hvis man er på charterferie i det græske øhav kan det være ganske umuligt at komme hjem derfra, og samtidig hører vi, at hotellerne måske ikke har plads dernede. Sådan en situation havde vi aldrig tænkt," siger formanden for Dansk Pilotforening til TV 2.

Usikkert, om piloterne har stillet krav

Tilbuddet gælder kun for strandede kunder, og flyene vil altså skulle være tomme for passagerer, når de flyver ud af Danmark, Sverige og Norge.

Men ifølge Aftonbladet, har piloterne et krav til SAS, hvis de skal hjælpe med at hente de strandede gæster hjem. Mediet skriver nemlig, at piloterne vil have SAS til at trække lockout-varslet tilbage.

Lockout-varslet gælder både piloter, kabinepersonale og de flymekanikere, der i nat iværksatte en sympatistrejke med piloterne. Det er imidlertid uklart om piloterne kræver at SAS trækker varslet tilbage for alle medarbejdergrupperne, eller kun for piloterne.

Men der er forskellige meldinger om, hvorvidt piloterne rent faktisk har ovenstående modkrav.

"Der er ingen modkrav. Hvis piloterne skal flyve gæster hjem fra Grækenland, er SAS jo nødt til at lukke dem ud i flyverne," siger Henrik Thyregod til TV 2.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.