Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Sker d. 1. oktober: Bliver markant dyrere at bruge MobilePay

Forbrug

31/08/2023 09:29

J. Bøgen

Det er noget, der kommer til at kunne mærkes.

Når september bliver til oktober bil en bestemt gruppe af kunder hos MobilePay i den grad kunne mærke, at tjenesten kæmper med at få forretningen til at give overskud.

Fra den 1. oktober vil erhvervskunder hos MobilePay nemlig opleve en stigning i gebyrerne for at bruge betalingsløsningen Myshop - og det er ikke i småtingsafdelingen.

Den nye prismodel vil faktisk gøre det op til ti gange dyrere for nogle af MobilePay's 150.000 kunder at modtage betalinger. Gebyret vil nu være 0,99 procent af varens pris.

Thomas Billeschou-Hansen, ejer af AP Energi i Nørre Alslev, vil ifølge Børsen.dk for eksempel se sine månedlige udgifter stige fra 50 kr. til omkring 500 kr. for at kunne acceptere betalinger for brænde, og det eksempel er kun et blandt mange.

Markedsstandard

Umiddelbart kunne man tro, at den voldsomme stigning i gebyr vil medføre en reel kundeflugt fra MobilePay, men utilfredse kunder får svært ved at finde noget, der er mærkbart billigere.

Nets tilbyder for eksempel en fastprisaftale på dankortbetalinger for 200-250 kr. om måneden, og Flatpay har en listepris på 0,89% månedligt for en årlig omsætning under 2 millioner kroner.

MobilePay har tidligere luftet tanken om at indføre brugerbetaling på at bruge appen, og en del af årsagen til den overvejelse skal uden tvivl findes i selskabets regnskab for 2022.

Dundrende underskud

I løbet af de 12 måneder sluttede virksomheden nemlig med et dundrende underskud på svimlende 342 millioner kroner.

Claus Bunkenborg lufter i interviewet med Børsen sine bekymringer for, at færre nok vil bruge tjenesten, hvis den ikke længere er gratis. Derfor arbejder man med en model, som man kender fra streamingtjenesten Spotify.

Her er nogle dele af tjenesten gratis, men hvis man vil have den fulde pakke, og dermed oplevelse, skal man betale for et abonnement.

MobilePay mister især penge på private overførsler, altså hvor venner overfører penge mellem hverandre.

Mest Læste

Annonce

14/10/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.