SAS-piloternes strejke har fået ny deadline. Foto: Shutterstock
SAS-piloternes strejke har fået ny deadline. Foto: Shutterstock

Sommerferien foreløbig reddet: SAS-strejke udsat, forhandlinger fortsætter

Forbrug

29/06/2022 09:07

J. Bøgen

Fra midnat mellem tirsdag og onsdag havde 1000 SAS-piloter varslet strejke, men det er nu udsat.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

SAS-flyene holder ikke stille her til morgen.

Det var ellers varslet, at 1000 piloter fra flyselskabet ville gå i strejke, da tirsdag blev til onsdag, men nu er strejkevarslet blevet udsat.

Parterne sidder nemlig og forhandler på livet løs i Stockholm, og forhåbningen er, at man kan nå en endelig aftale. Mæglerne i forhandlingerne bad imidlertid parterne om at give forsøgene lidt ekstra tid, og derfor er strejken nu udsat.

Men det er ikke sådan, at sommeren er reddet af den grund - det nye strejkevarsel er nemlig midnat fredag, altså 72 timer efter det oprindelige tidspunkt.

Det oplyser den svenske pressechef i SAS, Karin Nyman, til det svenske nyhedsbureau TT.

Intet er sikkert endnu

Over for den norske avis Dagens Næringsliv forklarer den norske rigsmægler i sagen, Mats Wilhelm Ruland, at det er komplekse spørgsmål, der skal findes en løsning på. Derfor har der været hjemmel til at skubbe deadline for en aftale.

Med den nye tidsfrist vil der ifølge NTB gå nogle dage, før det står klart, om den omfattende pilotstrejke kan undgås.

Flyselskabets danske pressechef, Alexandra Kaoukji, oplyser i en skriftlig kommentar til Ritzau, at mæglerne vurderer, at "der er mulighed for at nå til enighed" om en ny overenskomst mellem flyselskabet og piloterne.

Den nye tidsfrist betyder, at næsten 100.000 SAS-kunder kan ånde lettet op. Mandag fortalte SAS nemlig, at de forventer, at omkring 30.000 af deres kunder vil blive påvirket af en eventuel pilotstrejke - hver dag strejken varer.

'Vi håber, at det lykkes'

Forhandlingerne har indtil videre varet i to uger, og derfor er det ikke sikkert, at yderligere 72 timer kommer til at løse det hele. Formanden for SAS-fraktionen hos det svenske pilotforbund, Martin Lindgren, siger dog til nyhedsbureauet TT, at han håber, det lykkes at nå til enighed.

Piloterne afviser at kommentere på, om parterne nærmer sig hinanden, da de ikke vil tale om forhandlingerne i medierne, imens de foregår.

Piloterne er utilfredse med, at SAS ansætter nye piloter på billigere overenskomster i de to datterselskaber SAS Link og SAS Connect.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.