Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Stiger d. 1. juli - kan koste 1700 kroner mere resten af året

Forbrug

27/06/2023 12:36

J. Bøgen

Måske man skulle bare en enkelt is eller to på ferien.

Fra 1. juli skal danskerne betale mere for at bruge grøn strøm. Årsagen er, at politikerne igen skruer op for elafgiften, efter de har haft sænket den til EU’s minimumssats.

Ifølge beregninger fra Green Power Denmark kommer det til at koste en gennemsnitsfamilie 1723 kr. mere i elregning resten af 2023, end hvis politikerne havde fastholdt den lave afgift. Samtidig vil en højere elafgift bremse den grønne omstilling og gøre det dyrere at sige farvel til naturgas.

"Elafgiften er fra en tid, hvor det var dyrt og beskidt at producere strøm. Sådan er det ikke længere. Grøn strøm er det vigtigste våben i klimakampen. Derfor giver det ingen mening med en tårnhøj beskatning af dét, vi skal bruge til at fortrænge kul, olie og gas fra vores forbrug. Vi har titusindvis af danskere, som skal skifte naturgas ud med varmepumper, og en genindførsel af elafgiften vil forsinke det. Politikerne bør gøre den midlertidige sænkelse af elafgiften permanent," siger Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark.

Rammer sociale skævt

For at kompensere forbrugerne for høj inflation og energipriser på himmelflugt blev et bredt politisk flertal som en del af aftalen om vinterhjælp fra september enig om at banke elafgiften helt i bund de første seks måneder af 2023. Men nu stiger afgiften fra på 0,8 øre/kWh til 69,7 øre/kWh.

Dermed går Danmark fra at have en af de laveste elafgifter i EU til igen at have den højeste. Ifølge Green Power Denmark vil det ramme dem, der har mindst, hårdest.

"Lav elafgift er ikke bare grøn fornuft men også social ansvarlighed. Lemper politikerne afgiften på el, kommer det alle til gavn – især dem, der har de laveste indkomster, da elregningen fylder relativt mere i deres budget," siger Kristian Jensen.

Tydeligt prissignal kan understøtte elektrificering

Seneste opgørelser fra Green Power Denmark peger på, at danskerne i 2023 har været gode til at flytte elforbrug på tværs af døgnet og for eksempel væk fra spidsbelastningsperioden mellem kl. 17-21.

"Energikrisen har vist, at forbrugerne reagerer på prissignaler og i stigende grad bruger el, når den er grøn og billig. En permanent fjernelse af elafgiften vil gøre nemmere for forbrugerne at skelne mellem høj og lav pris på strøm. Det kan understøtte det fleksible forbrug, der er vigtigt i den grønne omstilling," siger Kristian Jensen.

Han understreger, at produktion af strøm på fossile brændsler allerede er beskattet via kvotesystemet og den kommende CO2-afgift. 

Det Miljøøkonomiske Råd har tidligere konkluderet, at en fuld udfasning af elafgiften vil give en samfundsøkonomisk gevinst på to mia. kr. i 2030. Samtidig vil det ifølge vismændene ikke øge udledningerne af drivhusgasser væsentligt, da elforbruget overvejende bliver dækket af grøn strøm fra biomasse, vindmøller og solceller.

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.