Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Tilbagekalder kylling - solgt i alle Coops butikker, Meny og Spar

Forbrug

23/05/2023 15:18

J. Bøgen

Spis det ikke!

HKScan Denmark A/S tilbagekalder ROSE Stegt Barbecue Inderfilet, da der er risiko for, at produktet ikke er blevet varmebehandlet tilstrækkeligt, og derfor kan indeholde sygdomsfremkaldende bakterier.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en advarsel.

Helt præcist er det ROSE Stegt Barbecue Inderfilet med nettoindhold på 150 gram og sidste anvendelsesdato d. 25.05.2023.

EAN-stregkoden er 5760725234450.

Den stegte kylling er solgt i hele landet i følgende butikker:

  • Kvickly

  • SuperBrugsen

  • Dagli'Brugsen

  • 365discount

  • Irma

  • Meny

  • Spar

  • Min Købmand

  • Let-Køb

  • Online på Nemlig.com

Der er en risiko for, at produktet ikke er blevet tilstrækkeligt varmebehandlet hos producenten. Når produktet ikke er blevet varmet ordentligt igennem, kan der være bakterier, som ikke er blevet dræbt, og som kan gøre forbrugerne syge, hvis de spiser produktet direkte fra pakken.

​Fødevarestyrelsen råder derfor forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller kassere det.

Har du spørgsmål til sygdom eller symptomer, skal du kontakte din egen læge.

Foto: Fødevarestyrelsen

Mest Læste

Annonce

14/10/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.