Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Tilbagekaldes efter salg i Bilka og Føtex: Der er blandet noget andet i posen

Forbrug

03/05/2023 08:34

Redaktionen

Hvis man har særlige allergier kan det være et problem, hvis der er andre ting i posen, end der oplyses på sedlen. Det er netop tilfældet med denne tilbagekaldelse, hvor producenten ved et uheld har blandet et andet produkt i poserne.

Det er Nordic Food Partners A/S og Megafood ApS, der står bag denne tilbagekaldelse.

Det oplyser Fødevarestyrelsen på deres hjemmeside.

Virksomhederne tilbagekalder forskellige varianter af økologiske hørfrø, da der ved en fejl er blevet blandet sennepsfrø i produkterne.

Sennepsfrø, som er et allergen, fremgår ikke af produkternes mærkning. Forbrugere med allergi over for sennep kan derfor få en allergisk reaktion, hvis de spiser produkterne.

Derfor bør produkterne leveres tilbage til butikken, hvor de er købt. Alternativt kan produktet kasseres.

Hvis du oplever symptomer i forbindelse med indtag af produkterne, bør du kontakte din egen læge.

Det drejer sig om produkterne ØGO Økologiske Hørfrø og Salling ØKO Hørfrø, der er fra virksomheden Nordic Food Partners A/S.

Også produktet Kilic Økologiske Hørfrø bliver tilbagekaldt af Megafood ApS.

Du kan se på Fødevarestyrelsens hjemmeside, hvilke specifikke batches af produktet, du skal være opmærksom på.

Mest Læste

Annonce

14/10/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.