Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Udlandstur endte med ekstraregning på 1 mio. kroner for noget, mange danskere glemmer

Forbrug

22/04/2024 12:54

J. Bøgen

Forestil dig lige at komme hjem fra ferie og få sådan en besked!

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er ikke noget nyt, at det koster penge, hvis man gerne vil ud at opleve verden.

Men en ting er, hvad man må betale for at rejse og bo på destinationen. Noget helt andet er, hvad du bruger penge på, når du er der.

De fleste vil nok bruge penge på at tage ud at spise, på at se turistattraktioner og lignende, men en simpel forglemmelse kan ende med mere eller mindre at ruinere dig, når du vender hjem.

Tag for eksempel det amerikanske Remund-ægtepar, der efter en tur til Schweiz i september kom hjem til en telefonregning, der ville få de fleste til at besvime.

Den lød nemlig på den nette sum af - hold nu fast - 143.000 amerikanske dollars. Det er lidt mere end 1 millioner kroner.

Det skriver ABC Action News.

Selskab sagde, de var dækket

Den gigantiske regning stammer fra det dataforbrug, ægteparret brugte på deres telefoner under deres rejse.

Inden afgang havde de ellers talt med deres udbyder, T-Mobile, om, at de skulle til Europa, og der fik de at vide, at ægteparret "var dækket".

Til trods for den besked endte ægteparret med den absurde telefonregning for at have brugt 9,5 gigabytes data. Fem til ti gigabytes regnes for et normalt månedsforbrug for en gennemsnitlig person.

Problemet var, at roamingafgifterne, som man som kunde betaler til telefonudbydere, når man er i bestemt lande, er særdeles høje, særligt i dette tilfælde.

Hyrede advokat

Remund-ægteparret hyrede som følge af sagen en advokat, men T-Mobile svarede ikke på advokatens henvendelser.

Det var først, da advokaten kontaktede ABC Action News, at der kom skub i sagen.

I et skriftligt svar til mediet skriver T-Mobile således, at de opfordrer deres kunder til at tjekke deres abonnement, inden de rejser til udlandet, da der er nogle kunder, der har ældre abonnementer, som ikke inkluderer international roaming (Remund-ægteparret har været kunder hos T-Mobile i over 30 år, og derfor er dette sandsynligvis forklaringen).

T-Mobile endte imidlertid med at tilbyde at kreditere Remunds konto med det fulde beløb, og derfor slipper ægteparret altså for økonomisk ruin.

I EU er der et samarbejde omkring roaming, og derfor er du ikke i den store risiko for at få en gigantisk regning med dig hjem, hvis du rejser i et af EU-landene. Det er imidlertid en helt anden sag, hvis du rejser til et land uden for EU.

Så uanset hvad bør man i hvert fald lige tjekke op på sit abonnement, inden man skal ud at rejse.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.