Vi sorterer vores affald i stor stil, og nogle gange endda i så mange kategorier, at det kan blive et helt puslespil at holde styr på.
Vi gør det, fordi vi gerne vil hjælpe med at redde vores klode og sørge for, at vores brugte materialer kan blive genanvendt.
Men hvor meget af alt det, vi smider ud bliver så faktisk netop det, altså genanvendt? Ifølge en ny rapport er det forsvindende lidt.
For første gang er der udarbejdet en såkaldt Circularity Gap Report, som giver en samlet status for dansk cirkularitet, Danmarks ressourceforbrug og de påvirkninger forbruget har såvel nationalt som globalt.
Resultatet af rapporten er, at vi i Danmark kun genanvender 4 procent af vores forbrug af materialer, målt per indbygger.
På globalt plan er tallet 7,2 pct. i 2023.
Det skriver Industriens Fond i en pressemeddelelse.
”Hvis alle i verden havde samme forbrug, som vi har i Danmark, skulle vi bruge flere jordkloder. Det er simpelthen på tide, at vi får en strategi for cirkulær økonomi i Danmark, så vi kan komme problemet til livs. For vi har kun én jordklode, som vi skal passe på. Heldigvis er der mange virksomheder, der udvikler de nødvendige løsninger inden for alt lige fra genanvendelse af tekstiler og plast til reparation af elektronik og genbrug af emballage. Dem skal vi udbrede og have ud i stor skala. Det skylder vi også fremtidens generationer, som skal bære vores samfund videre” siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri.
Genbrug bedre end genanvendelse
Ifølge lektor i bæredygtig innovation på AAU, Michal Søgaard Jørgensen, er det imidlertid ikke nok, at vi bare fokuserer på den cirkulere økonomi, altså hvor vores materialer bliver genanvendt.
Til DR forklarer han, at man også skal tænke over, hvor mange ton materialer, vi bruger, hvad klimabelastningen for materialerne er, og så kigge på den cirkulære økonomi.
Der er nemlig stor forskel på, hvad der netop indgår i ordet 'materialer', når vi ser på statistikkerne, og hvor meget det fylder i ton.
Som eksempler nævner lektoren, at materialer fra byggeriet og fødevaresektoren fylder meget i ton, ligesom også de mange liter fossile brændstoffer, vi bruger i bilerne, heller ikke kan genanvendes. Det er en del af forklaringen på, at genanvendelsesprocenten er så lav.
Dertil er der også stor forskel på, om tingene bliver genbrugt eller decideret genanvendt.
For selv hvis vi genanvender flere materialer end tidligere, har det stadig en større betydning at reparere ødelagte genstande eller renovere gamle bygninger, fortæller Michael Søgaard Jørgensen.
"Vi vinder ikke lige så meget på genanvendelse, som vi gør ved genbrug. Hvis vi tager et fjernsyn og smadrer det og sorterer plast og metal for sig, så får vi måske tre eller fem procent tilbage i forhold til klimabelastningen ved at have produceret fjernsynet. Hvis det i stedet var muligt at reparere fjernsynet, så ville vi måske få 98 procent tilbage, for så ville fjernsynet erstatte produktionen af et nyt fjernsyn," forklarer Michael Søgaard Jørgensen til DR.
