Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Vigtig besked fra banken på vej til 1,1 millioner danskere

Forbrug

25/04/2023 10:49

J. Bøgen

Der kommer til at ske ændringer.

Hvis du er kunde hos Nordea, skal du i de kommende dage forvente at få en vigtig besked fra banken.

Baggrunden for beskeden skal findes i det massive antal svindelnumre, der særligt rammer ældre kvinder for tiden. Ofrene bliver i nogle tilfælde franarret mange tusinde kroner, og netop Nordea-kunder er dem, der oftest har været udset som ofre for svindlen.

Derfor laver banken nu en ret markant procedureændring.

Fra d. 1. juli vil det nemlig ikke længere være muligt at lave straksoverførsler på op til 500.000 kroner. Fra den dag bliver grænsen nemlig sænket til blot 20 procent, altså 100.000 kroner, per døgn.

Det skriver Jyllands-Posten.

Flere ændringer på vej?

Erhvervsminister Morten Bødskov (S) har inviteret landets banker til møde for at drøfte, hvordan kunderne bedre kan beskyttes imod svindel.

Han fortæller til Jyllands-Posten, at han mener, det er på tide at få gået lovgivningen igennem i sømmene for at se, om der er nogen huller eller svagheder, der skal udbedres.

"Derfor inviterer jeg nu bankerne og forbrugerorganisationer til et møde, hvor vi kan få talt om problemerne og mulighederne for at få gjort forbrugerne mere sikre mod svindlernes ublu metoder," siger han til mediet.

Beløbsgrænserne for straksoverførsler varierer fra bank til bank, så er du i tvivl, kan du undersøge din netbank for at finde beløbsgrænsen eller kontakte din bank for at få klarhed.

De fleste banker tilbyder også en mulighed for at lave en personlig beløbsgrænse, som du selv er med til at fastsætte.

Mest Læste

Annonce

14/10/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.